Finansministerens tal for lønudviklingen blandt offentligt ansatte passer ikke, smælder KTO
På tirsdagens pressemøde fremlagde Finansministeren tal for lønudviklingen for privat ansatte og ansatte i kommuner og regioner.
Tallene skulle dokumentere, at lønudviklingen på de to arbejdsmarkeder er parallel. Men tallene kan bare ikke sammenlignes, mener KTO.
- De korrekte tal viser, at der ikke er en parallel lønudvikling, men derimod en lønudviklling i den kommunale sektor, der ligger i underkanten af den private sektors. Det er ikke en voldsom stor forskel, men den er der. Der er således tale om et efterslæb i forhold til de privatansattes lønudvikling, siger Dennis Kristensen, formand for forhandlings-fællesskabet KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
- Når finansministeren i går ved fremlæggelsen af regeringens kvalitetsreform kunne fremvise en grafik, som viser det modsatte, så skyldes det en manglende korrektion i Danmarks Statistiks opgørelser af lønudviklingen, som går helt tilbage til 1997-98", siger Dennis Kristensen.
KTO opdagede for et stykke tid siden den manglende korrektion, og Danmarks Statistik (DS) har erklæret sig enig. Det medfører et forkert billede af forholdet mellem lønudviklingen på det private arbejdsmarked og i kommuner og regioner.
- Når man korrigerer, så viser indekstallene sort på hvidt, at de ansatte i kommuner og regioner i dag har et reelt efterslæb på ca. 1-2 pct.. Omsat til løn betyder det, at en folkeskolelærers årsløn i dag skulle være ca. 5.400 kr. højere, såfremt lønudviklingen skulle have været parallel. En social- og sundhedsmedhjælpers løn skulle tilsvarende have været ca. 4.500 kr. højere.
- Jeg er enig med regeringen i, at de offentligt ansattes løn skal udvikle sig parallelt med de privat ansattes. Derfor vil udbetaling af lønefterslæbet naturligvis indgå i de kommende overenskomst-forhandlinger på samme måde som forhøjelse af reguleringsprocenten op over 80 pct., siger Dennis Kristensen.
Tallene skulle dokumentere, at lønudviklingen på de to arbejdsmarkeder er parallel. Men tallene kan bare ikke sammenlignes, mener KTO.
- De korrekte tal viser, at der ikke er en parallel lønudvikling, men derimod en lønudviklling i den kommunale sektor, der ligger i underkanten af den private sektors. Det er ikke en voldsom stor forskel, men den er der. Der er således tale om et efterslæb i forhold til de privatansattes lønudvikling, siger Dennis Kristensen, formand for forhandlings-fællesskabet KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
- Når finansministeren i går ved fremlæggelsen af regeringens kvalitetsreform kunne fremvise en grafik, som viser det modsatte, så skyldes det en manglende korrektion i Danmarks Statistiks opgørelser af lønudviklingen, som går helt tilbage til 1997-98", siger Dennis Kristensen.
KTO opdagede for et stykke tid siden den manglende korrektion, og Danmarks Statistik (DS) har erklæret sig enig. Det medfører et forkert billede af forholdet mellem lønudviklingen på det private arbejdsmarked og i kommuner og regioner.
- Når man korrigerer, så viser indekstallene sort på hvidt, at de ansatte i kommuner og regioner i dag har et reelt efterslæb på ca. 1-2 pct.. Omsat til løn betyder det, at en folkeskolelærers årsløn i dag skulle være ca. 5.400 kr. højere, såfremt lønudviklingen skulle have været parallel. En social- og sundhedsmedhjælpers løn skulle tilsvarende have været ca. 4.500 kr. højere.
- Jeg er enig med regeringen i, at de offentligt ansattes løn skal udvikle sig parallelt med de privat ansattes. Derfor vil udbetaling af lønefterslæbet naturligvis indgå i de kommende overenskomst-forhandlinger på samme måde som forhøjelse af reguleringsprocenten op over 80 pct., siger Dennis Kristensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
