En ny EU-forordning, som træder i kraft 10. oktober, skal gøre det nemmere for borgerne at genneskue, hvem der er afsender på politisk reklame. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har været bekymret for, hvordan reglerne vil påvirke det kommende kommunalvalg, og har derfor udskudt sanktioner til 1. januar 2026. Det skriver Mediawatch.
"I forlængelse af de drøftelser, som vi har haft om lovforslaget, er det blevet vurderet, at det vil være i overensstemmelse med forordningen om politisk reklame at indføre sanktionsbestemmelserne med ikrafttrædelse den 1. januar 2026, det vil sige efter kommunalvalget d. 18. november 2025," skriver ministeren i en orientering til Folketingets Kulturudvalg.
Han skriver videre, at dette ikke ændrer på, at forordningens regler stadig vil være gældende fra 10. oktober, men at der ikke vil kunne straffes for overtrædelser før fra 1. januar.
Bekymrede brancheorganisationer
Brancheorganisationerne Kreakom og Danske Medier har også udtrykt bekymring over de kommende regler og ikke mindst de indholdsmæssige og tidsmæssige udfordringer.
Danske Medier mener bl.a., at de nye regler vil pålægge medierne "så betydelige tekniske og administrative byrder, at det er meget sandsynligt, at medierne vælger ikke at optage politisk annoncering, da omkostningerne ved at leve op til reglerne risikerer at overstige indtægterne".
Også TV2 har i et høringssvar skrevet, at reglerne kan have ”mærkbare konsekvenser for mediernes muligheder for at udbyde reklameplads til politiske reklamer”.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.