dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
DD's Mads Fuglede deltog fredag i en demonstration. Han mistede borgmesterposten efter et kup og de fremmødte borgere protesterede mod, at der ikke var et bredt flertal bag den nye borgmester. Det er der nu efter Kristendemokraterne er gået med i aftalen bag Venstres Lone Andersen.
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Ny konstituering i Ringkøbing-Skjern sikrer bredt flertal bag Venstre-borgmester

Kristendemokraterne går med i konstitueringen bag Venstres Lone Andersen som ny borgmester. Danmarksdemokraterne med Mads Fuglede står stadig udenfor.
4. DEC 2025 11.48

RINGKØBING-SKJERN: Konstitueringen bag Lone Andersen (V) som ny borgmester i Ringkøbing-Skjern har fået vokseværk, efter Kristendemokraterne er gået med i aftalen. Det skriver TV Midtvest og Ringkøbing-Skjern Dagblad på baggrund af en pressemeddelelse.

Dermed peger 20 ud af 29 mandater nu på Lone Andersen. Kristendemokraternes Kristian Andersen bliver 1. viceborgmester, og SF's Niels Kristian Larsen bliver 2. viceborgmester.

Den nye konstituering er endnu et nederlag til Danmarksdemokraterne, hvis spidskandidat Mads Fuglede som den første erklærede sig som ny borgmester på valgnatten. Efterfølgende gik konstitueringen bag Mads Fuglede i stykker, og et smalt flertal pegede på Lennart Qvist (K) som borgmester. I sidste uge kom endnu en aftale, der peger på Lone Andersen.

Selvom Danmarksdemokraterne er det næststørste parti i Ringkøbing-Skjern med syv mandater – et mandat mindre end Venstre – står partiet altså nu helt udenfor indflydelse.

Fredag i sidste uge var der arrangeret en demonstration, hvor en række borgere – bl.a. med gaffatape for munden – protesterede mod, at flertallet i konstitueringsforhandlingerne to gange har skiftet til et mindre flertal, siden kommunalvalget blev afholdt 18. november.

Med Kristendemokraterne ombord i den nye konstituering har Lone Andersen med nu 20 mandater bredere opbakning, end det var tilfældet for Mads Fuglede, som på valgnatten samlede 16 mandater omkring sig.

lal

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-konstituering-i-ringkoebing-skjern-sikrer-bredt-flertal-bag-venstre-borgmester

GDPR