
Det skriver bladet Folkeskolen.
Antallet af skolelukninger er dermed lavere end de sidste tre år. I 2003 lukkede kommunerne 10 skoler, i 2004 lukkede de 23 skoler og i 2005 blev 12 skoler lukket ned.
På Rømø er der tale om et støt faldende børnetal, samtidig med at mange forældre har valgt andre skoler til deres børn. Der er otte elever tilbage på skolen, og de fortsætter på Skærbæk Kommuneskole.
Lukningen af Seem Skole i Ribe Kommune skal besluttes senest 1. december i år, for at kunne træde i kraft i 2007. Men et forslag om lukning er allerede sendt til høring, og forældrene ventes at støtte en lukning. I så fald kan kommunen søge dispensation, så skolen kan lukke allerede til sommer. Den beslutning træffes 27. april.
- Det er lige sent nok, så jeg tvivler på, at vi kan nå at lukke skolen til sommer, siger Bjarne Schmidt, konstitueret leder på Vittenbergskolen og Seem Skole, til Folkeskolen.
Vedtagne skoleændringer i 2006-2007
København:
Stevnsgades Skole og Sjællandsgades Skole får fælles ledelse. Gasværksvejens Skole udbygges løbende til en fuldt tosporet skole. Politikerne overvejer desuden at bygge en ny skole i Ørestaden.
Ballerup:
Heldagsskolen Skovmarkskolen får fælles ledelse med Undervisningsprojekt Lautrup.
Munkebo Kommune:
Troelskærskolen får fælles ledelse med Svishaveskolen.
Ryslinge Kommune:
Gislev Centralskole, Kværndrup Skole og Ryslinge Sogneskole får fælles ledelse.
Søndersø Kommune:
Nordmarkskolen får fælles ledelse med Søndersøskolen.
Skærbæk Kommune:
Rømø Skole nedlægges.
Ribe Kommune:
Politikerne overvejer at lukke Seem Skole.
Farum og Værløse Kommuner:
Farum 10. klasse Skole og Egeskolen indleder tæt samarbejde med fælles undervisning i løbet af året. Skolerne ventes at blive lagt sammen i 2007.
Hillerød:
Den ny Sophienborg Skole åbner i 2007 med 0.-3. klasse og bliver derefter udbygget etapevis til to spor.
Sakskøbing:
Ny skole i Sakskøbing erstatter i 2007 Radsted Centralskole, Rørbæk Skole og Våbensted Skole.
Ringsted:
Ny skole åbner på byens gamle kaserne i 2008 med 0.-6. klasse og skal derefter udbygges i etaper til fire spor.
Næstved:
Ny Maglebjerg Skole åbner i 2008 og udbygges i etaper til en fuldt tresporet skole.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.