Kvalitetsreformens temaer stemmer helt overens med en række af kommunernes aktuelle indsatsområder. Det interessante bliver nu reformens implementering, skriver to topchefer i en kommentar
29. MAJ 2007 11.27
Af udviklingschef Christian Bertelsen, Esbjerg Kommune og
kommunaldirektør Per K. Mathiasen, Skive Kommune
Som udgangspunkt kan der være grund til at være skeptisk over for kvalitetsreformen. Reformer og programmer af denne karakter er ikke noget nyt. De overordnede idémæssige mål er ofte overordnet formuleret og vanskelige at være uenige i.
Den generelle erfaring med politiske programmer om udvikling i den offentlige sektor er generelt nedslående, bl.a. fordi de hurtigt ryger af den politiske dagsordenen, de ikke tilstrækkeligt rammer virkeligheden eller møder modstand.
Spørgsmålet er derfor, om regeringens højaktuelle kvalitetsreform får en reel effekt i kommunerne.
Det er vores opfattelse, at timingen for kvalitetsreformen er velvalgt.
Kvalitetsreformens timing er velvalgt i forhold til de nye kommuner, som i tiden op til sammen-lægningerne, men specielt i indeværende og næste år har en naturlig anledning til at vurdere opgavevaretagelsen. Det er i denne tid, at størstedelen af landets kommuner fusioneres og skal blive enige om politikker for bl.a. økonomi, personale og ledelse. Det er en kompliceret proces at få sammenkørt de nye kommuner, og der er fare for, at nytænkning hæmmes af behovet for sikker drift.
Det er også vores vurdering, at kvalitetsreformen indholdsmæssigt, dvs. i dens emnevalg, stemmer overens med kommunernes igangværende indsatsområder. Kvalitetsreformen har store ambitioner om at sikre fornyelse. Der lægges op til en samlet strategi indeholdende konkrete forslag om nye måder at sikre den offentlige service med afsæt i fem temaer:
1. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar 2. Sammenhængende service - med respekt for borgerne
3. Klare mål og ansvar for resultater
4. Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene
5. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation.
I Skive og Esbjerg Kommuner er vi i gang med konkrete projekter, som ligger tæt op ad kvalitetsreformen. Det gælder visionsprocesser med borgere og virksomheder, nedbringelse af sygefravær, skabelse af attraktive arbejdspladser, systematiske lederudviklingsforløb, effektivitetsundersøgelse på serviceområder, tilfredshedsmålinger, valgfrihed mellem kommunale og private leverandører, OPP og evaluering.
Men én ting er formål og planer ? noget andet er at få de gode intentioner omsat konkret. Dette sker ikke af sig selv. Kommunerne er nødt til at vælge en fokuseringsstrategi, hvor man bevidst udvælger mål, strategier og metoder.
Kvalitetsreformen kræver, at der er plads til decentralt at vælge den rette proces, og reformen skal derfor betone kommunernes selvbestemmelse til eksempelvis fagligt og organisatorisk at vælge den løsning, som bedst muligt stemmer overens med lokale forhold.
Samtidig skal regeringen bakke op om reformen med konkrete værktøjer såsom portaler med best practices og eksempler samt særlige arrangementer, hvor nøglepersoner fremlægger initiativer og formidler den viden, som er opsamlet i løbet af kvalitetsreformens arbejde. Økonomiske støtteordninger kan også indgå her, særligt såfremt kvalitetsreformens initiativer medfører øgede omkostninger.
Den faktiske udmøntning af reformen vil vi først se om nogle år - stærk politisk opbakning, plads til lokal udmøntning og konkrete underunderstøttende værktøjer er nødvendigt, hvis reformen skal blive en realitet.
(Foto: Per K. Mathiasen, tv. Christian Bertelsen, th.)
kommunaldirektør Per K. Mathiasen, Skive Kommune
Som udgangspunkt kan der være grund til at være skeptisk over for kvalitetsreformen. Reformer og programmer af denne karakter er ikke noget nyt. De overordnede idémæssige mål er ofte overordnet formuleret og vanskelige at være uenige i.
Den generelle erfaring med politiske programmer om udvikling i den offentlige sektor er generelt nedslående, bl.a. fordi de hurtigt ryger af den politiske dagsordenen, de ikke tilstrækkeligt rammer virkeligheden eller møder modstand.
Spørgsmålet er derfor, om regeringens højaktuelle kvalitetsreform får en reel effekt i kommunerne.
Det er vores opfattelse, at timingen for kvalitetsreformen er velvalgt.
Kvalitetsreformens timing er velvalgt i forhold til de nye kommuner, som i tiden op til sammen-lægningerne, men specielt i indeværende og næste år har en naturlig anledning til at vurdere opgavevaretagelsen. Det er i denne tid, at størstedelen af landets kommuner fusioneres og skal blive enige om politikker for bl.a. økonomi, personale og ledelse. Det er en kompliceret proces at få sammenkørt de nye kommuner, og der er fare for, at nytænkning hæmmes af behovet for sikker drift.
Det er også vores vurdering, at kvalitetsreformen indholdsmæssigt, dvs. i dens emnevalg, stemmer overens med kommunernes igangværende indsatsområder. Kvalitetsreformen har store ambitioner om at sikre fornyelse. Der lægges op til en samlet strategi indeholdende konkrete forslag om nye måder at sikre den offentlige service med afsæt i fem temaer:
1. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar 2. Sammenhængende service - med respekt for borgerne
3. Klare mål og ansvar for resultater
4. Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene
5. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation.
I Skive og Esbjerg Kommuner er vi i gang med konkrete projekter, som ligger tæt op ad kvalitetsreformen. Det gælder visionsprocesser med borgere og virksomheder, nedbringelse af sygefravær, skabelse af attraktive arbejdspladser, systematiske lederudviklingsforløb, effektivitetsundersøgelse på serviceområder, tilfredshedsmålinger, valgfrihed mellem kommunale og private leverandører, OPP og evaluering.
Men én ting er formål og planer ? noget andet er at få de gode intentioner omsat konkret. Dette sker ikke af sig selv. Kommunerne er nødt til at vælge en fokuseringsstrategi, hvor man bevidst udvælger mål, strategier og metoder.
Kvalitetsreformen kræver, at der er plads til decentralt at vælge den rette proces, og reformen skal derfor betone kommunernes selvbestemmelse til eksempelvis fagligt og organisatorisk at vælge den løsning, som bedst muligt stemmer overens med lokale forhold.
Samtidig skal regeringen bakke op om reformen med konkrete værktøjer såsom portaler med best practices og eksempler samt særlige arrangementer, hvor nøglepersoner fremlægger initiativer og formidler den viden, som er opsamlet i løbet af kvalitetsreformens arbejde. Økonomiske støtteordninger kan også indgå her, særligt såfremt kvalitetsreformens initiativer medfører øgede omkostninger.
Den faktiske udmøntning af reformen vil vi først se om nogle år - stærk politisk opbakning, plads til lokal udmøntning og konkrete underunderstøttende værktøjer er nødvendigt, hvis reformen skal blive en realitet.
(Foto: Per K. Mathiasen, tv. Christian Bertelsen, th.)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
