KRONIK: Regeringens kvalitetsreform er omsider omsat i en politisk aftale. Den stort anlagte reform, der blev lanceret som en fornyelse af hele den offentlige sektor, er undervejs skrumpet betydeligt i omfang og ambitionsniveau.
Men desværre er det ikke reformens negative aspekter: den øgede kontrol og dokumentation, tilsidesættelsen af de offentlige ansattes faglige og professionelle råderum, bureaukratiseringen og markedsstyringen, som er blevet luget ud.
Tværtimod er det de få tilløb til bedre service for borgerne, som reformen i forvejen rummede, der nu er blevet givet køb på. F.eks. er afskaffelsen af lukkedage i daginstitutioner nu reduceret til, at der ikke skal være 'løsrevne lukkedage', hvilket kun vil medføre en anden placering af lukkedagene. At børn i daginstitutioner kan få et sundt måltid om dagen er godt, men det bliver forældrene, som betaler mere end 80 procent af prisen.
En papirtiger
I velfærdsmæssig henseende har Kvalitetsreformen altid været en papirtiger, og den er blevet det i endnu højere grad. Men desværre bliver det ikke ved det.
I aftaleteksten angives det som målet, at "der skal afbureaukratiseres i den offentlige sektor". Men realiteten er, at der indføres mere mål - og resultatstyring, øgede dokumentations- og kontrolkrav, mere akkreditering og evaluering og flere brugertilfredshedsundersøgelser, mere udbud og "pengene følger borgerne" - modeller.
I forligsaftalen hævdes det, at sigtet er, at der skal være tid til borgerservice og bruges mindre på administration. Men effekten af de anførte tiltag vil være den stik modsatte: Offentligt ansatte vil blive tvunget til at bruge mere tid på administration, rapportering og kontrol og dermed få mindre tid til de egentlige velfærdsydelser end i forvejen.
Kvalitetsreformen og dens markedsstyring vil ikke skabe mindre bureaukrati, men mere.
Nyliberalistisk inspiration
Velfærdssektoren har i de senere år måttet døje med en såkaldt 'modernisering' med nyliberalistisk inspiration. Den overordnede idé har været en overordnet økonomistyring med mål-, ramme- og resultatkrav. Vel at mærke et resultatkrav, der kunne måles kvantitativt.
Men hermed er de kvalitative aspekter af velfærdsarbejde blevet 'usynliggjort' i og med, at de ikke måles og styres på i den nyliberale markedsstyringsmodel. Dette afspejler naturligvis også en nedprioritering. Denne styringsmodel forstærkes med den indgåede aftale om Kvalitetsreformen. Det angives, at aftalen skulle føre til mere kvalitet og bedre service.
Men indholdet stiller flere sammenlignelige 'kvantitative målinger' af resultater, kvalitet, service osv. i udsigt. Resultatet vil blive, at velfærdsarbejdets kvalitative aspekter, kvalitet, faglighed og ikke mindst omsorg, skubbes endnu mere til side.
Med aftalen vil administrative værdier endnu mere få forrang frem for faglige værdier.
Regeringen og forligspartierne taler i aftalen om mere frihed til institutioner og kommuner. Igen vil ord og praksis være i modstrid med hinanden. For de mange nye målinger er jo nok så meget flere registreringer, mere dokumentation og flere rapporteringer af de offentligt ansattes indsats og tidsforbrug.
Mere kontrol og styring
Vi har i forvejen i de senere år set en udvikling, hvor de offentligt ansattes faglige og professionelle råderum i institutionerne skubbes til side og erstattes med styring ovenfra på økonomi og (målbar) effekt. Med aftalen om Kvalitetsreformen brydes denne negative udvikling ikke, tværtimod lægges der op til mere kontrol og styring af offentligt ansatte fra regeringens side.
Ligesom regeringens udspil til Kvalitetsreformen er også den endelige aftale præget af regeringens filosofi om at bruge fortidens liberalistiske recepter om mere marked og markedsstyring til at løse fremtidens velfærdsproblemer. Fortidige løsninger på fremtidige problemer har aldrig virket, og det gør de da heller ikke i dette tilfælde.
Den Alternative Velfærdskommission har om Kvalitetsreformen udgivet rapporten: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus. Rapporten kan få hos Socialpolitisk Forening.
Økonom Henrik Herløv Lund, professor Per Schultz Jørgensen og børne-ungdomspsykiater Bente Rich er alle medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission
Tværtimod er det de få tilløb til bedre service for borgerne, som reformen i forvejen rummede, der nu er blevet givet køb på. F.eks. er afskaffelsen af lukkedage i daginstitutioner nu reduceret til, at der ikke skal være 'løsrevne lukkedage', hvilket kun vil medføre en anden placering af lukkedagene. At børn i daginstitutioner kan få et sundt måltid om dagen er godt, men det bliver forældrene, som betaler mere end 80 procent af prisen.
En papirtiger
I velfærdsmæssig henseende har Kvalitetsreformen altid været en papirtiger, og den er blevet det i endnu højere grad. Men desværre bliver det ikke ved det.
I aftaleteksten angives det som målet, at "der skal afbureaukratiseres i den offentlige sektor". Men realiteten er, at der indføres mere mål - og resultatstyring, øgede dokumentations- og kontrolkrav, mere akkreditering og evaluering og flere brugertilfredshedsundersøgelser, mere udbud og "pengene følger borgerne" - modeller.
I forligsaftalen hævdes det, at sigtet er, at der skal være tid til borgerservice og bruges mindre på administration. Men effekten af de anførte tiltag vil være den stik modsatte: Offentligt ansatte vil blive tvunget til at bruge mere tid på administration, rapportering og kontrol og dermed få mindre tid til de egentlige velfærdsydelser end i forvejen.
Kvalitetsreformen og dens markedsstyring vil ikke skabe mindre bureaukrati, men mere.
Nyliberalistisk inspiration
Velfærdssektoren har i de senere år måttet døje med en såkaldt 'modernisering' med nyliberalistisk inspiration. Den overordnede idé har været en overordnet økonomistyring med mål-, ramme- og resultatkrav. Vel at mærke et resultatkrav, der kunne måles kvantitativt.
Men hermed er de kvalitative aspekter af velfærdsarbejde blevet 'usynliggjort' i og med, at de ikke måles og styres på i den nyliberale markedsstyringsmodel. Dette afspejler naturligvis også en nedprioritering. Denne styringsmodel forstærkes med den indgåede aftale om Kvalitetsreformen. Det angives, at aftalen skulle føre til mere kvalitet og bedre service.
Men indholdet stiller flere sammenlignelige 'kvantitative målinger' af resultater, kvalitet, service osv. i udsigt. Resultatet vil blive, at velfærdsarbejdets kvalitative aspekter, kvalitet, faglighed og ikke mindst omsorg, skubbes endnu mere til side.
Med aftalen vil administrative værdier endnu mere få forrang frem for faglige værdier.
Regeringen og forligspartierne taler i aftalen om mere frihed til institutioner og kommuner. Igen vil ord og praksis være i modstrid med hinanden. For de mange nye målinger er jo nok så meget flere registreringer, mere dokumentation og flere rapporteringer af de offentligt ansattes indsats og tidsforbrug.
Mere kontrol og styring
Vi har i forvejen i de senere år set en udvikling, hvor de offentligt ansattes faglige og professionelle råderum i institutionerne skubbes til side og erstattes med styring ovenfra på økonomi og (målbar) effekt. Med aftalen om Kvalitetsreformen brydes denne negative udvikling ikke, tværtimod lægges der op til mere kontrol og styring af offentligt ansatte fra regeringens side.
Ligesom regeringens udspil til Kvalitetsreformen er også den endelige aftale præget af regeringens filosofi om at bruge fortidens liberalistiske recepter om mere marked og markedsstyring til at løse fremtidens velfærdsproblemer. Fortidige løsninger på fremtidige problemer har aldrig virket, og det gør de da heller ikke i dette tilfælde.
Den Alternative Velfærdskommission har om Kvalitetsreformen udgivet rapporten: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus. Rapporten kan få hos Socialpolitisk Forening.
Økonom Henrik Herløv Lund, professor Per Schultz Jørgensen og børne-ungdomspsykiater Bente Rich er alle medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
