En ny rapport fra Københavns Universitet har kortlagt uenigheder i forbindelse med kystbeskyttelse mod stormfloder og havvandsstigninger i Danmark.
Rapporten har passende fået navnet 'Kysten som konfliktzone', og en af hovedpointerne fra analysen er da også, at mere end halvdelen af de kystbeskyttelsesprojekter, som forskerne har kigget på, har udløst en eller flere konflikter lokalt.
Projektet har således identificeret 175 konflikter om kystbeskyttelse i Danmark i perioden 2008-2023, fordelt på 76 kystkommuner.
- Når over halvdelen af projekterne rummer konflikter, viser det, at kystbeskyttelse berører nogle meget følsomme spørgsmål, siger Kristoffer Albris, lektor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og leder af studiet, til TV2.
Det er særligt fire områder, der går igen i konflikterne. Det drejer sig om konflikter om finansiering og fordeling af økonomiske byrder, proces og inddragelse af borgerne, naturbeskyttelse og landskabsforvaltning, samt uenighed om, hvilken type af løsning man har valgt i projektet.
Derudover viser kortlægning, at en stor del af konflikterne forekommer i Nordsjælland, Køge Bugt, Vestlige Limfjord og Lillebælt, og det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at udfordringen er størst i de områder.
- Vi ser for eksempel mange konflikter i Nordsjælland, landets rigeste område. Det kan hænge sammen med økonomi, men det kan også handle om, at befolkningen eksempelvis har højere uddannelse og er mere ressourcestærk og har høj politisk deltagelse, siger Kristoffer Albris.
Fire typer af konflikter
Ofte udgør den lokale konflikt en kombination af de fire typer af konflikter, og i nogle få tilfælde er der ligefrem tale om, at alle fire hovedelementer spiller ind i det konkrete projekt.
Fordelt på konfliktlinjer er det oftest uenighed omkring typen af løsninger, som går igen – det sker i 109 af de 175 konflikter.
Dernæst er den hyppigste konflikt finansieringen, som går igen i 85 af konflikterne. I 72 af konflikterne spiller hensyn til naturbeskyttelse og landskabet en rolle, mens der i 65 projekter er en konflikt i forhold til processen og inddragelse af borgerne.
Når det kommer til typen af kystbeskyttelse, viser rapporten, at der oftest er modstand mod projekter, hvor man har lagt op til brugen af stenrev, stendige eller høfder (73 konflikter), dernæst sandfodring og jorddiger (63 og 60 konflikter).
Kystbeskyttelsesprojekter, der tager udgangspunkt i en sten- eller betonmur eller sluse eller inddæmning, går igen i færrest konflikter (33 og 21 konflikter).
Fem strukturelle udfordringer
I rapporten peges der på fem strukturelle udfordringer, som systematisk skaber og intensiverer konfliktniveauet.
Det handler eksempelvis om uklarhed om ansvarfordeling mellem stat, kommune og grunderejere, manglende national strategi, hvilket fører til uens løsninger og tvivl om retningslinjer, kompleks lovgivning, som går på tværs af lovområder, økonomiske udfordringer, i forhold til hvem der skal betale, og hvem der kan drage nytte af tiltagene, samt manglende retningslinjer for borgerinddragelse.
Derfor indeholder rapporten også en række anbefalinger til både kommuner og politikere på Christiansborg for, hvordan man kan dæmme op for nogle af de lokale konflikter.
Det gælder blandt andet, at der skal skabes klarhed om myndighedsroller med tydeligere nationale retningslinjer for kommunernes myndighedsudøvelse, præcisering af processer ved Natura 2000 og dispensationer samt formidling om best practice-modeller for borgerinddragelse.
Derudover skal der udvikles en national strategi for kystbeskyttelse, der bør klarlægge de nationale prioriteringer, fastsætte ensartede standarder for beskyttelsesniveau, udvikle principper for bidragsmodeller samt adressere udfordringer for nabokommuner og tværkommunale samarbejder.
Rapporten anbefaler derudover en forenkling af lovgivningen ved en gennemgang af Kystbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet og Planloven, og at man udvider arbejdet med nationale støtteordninger til medfinansiering af stormflods- og klimatilpasningsprojekter samt standardiserer borgerindragelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
