SLAGELSE: Efter 20 timer uden kommentarer fra Liberal Alliance uden for Slagelse er partiets landsformand Leif Mikkelsen nu klar med en udtalelse om aftalen, der med LA som afgørende stemmer giver borgmesterposten i Slagelse til socialdemokraten John Dyrby Paulsen i to år med efterfølgende mulighed for at byrådsmedlem Villum Christensen (LA) kan overtage den midtvejs i valgperioden.
- Det er godt for Slagelse ud fra flere parametre. Venstrekandidaten er en af de fire i Danmark, der vil sætte skatten op og skabte en ledelse, som har skabt et dårligt klima og en dårlig økonomi. Sådan en kan vi ikke pege på. Vi er også med til at pege på en borgmester fra Liberal Alliance, siger Leif Mikkelsen.
Aftalen om at dele borgmesterposten er ikke juridisk bindende, men hertil siger Leif Mikkelsen at 'en aftale er vel en aftale', og at han 'går ud fra at der er ordentlige mennesker i politik'.
Villum Christensen er foruden Slagelse Byråd også medlem af Folketinget, hvortil der skal være valg senest i 2019, mens han ifølge aftalen med John Dyrby Paulsen skal overtage borgmesterposten i Slagelse året efter. Leif Mikkelsen vil ikke svare på, om Villum Christensen vil genopstille til Folketinget, hvis han har udsigt til at blive borgmester kort tid efter.
- Vi tager en ting ad gangen, nu skal det på plads i Slagelse, og så ser vi frem mod næste folketingsvalg, siger Leif Mikkelsen.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.