Liberal Alliance vil genrejse sig ved de klassiske liberale dyder, lød opskriften, da partiet holdt pressemøde i forbindelse med sit sommergruppemøde.
Dyderne er mindre detailstyring, mindre offentligt forbrug og også mindre skat, sagde partiets politiske leder Alex Vanopslagh med understregning af, at partiet ikke er blevet bange for at kræve skattelettelser, blot vil man ikke i fremtiden betjene sig af ultimative krav. Derudover vil LA bidrage til at gøre blå blok funktionsdygtig igen, ved at partierne skal 'unde hinanden det godt', som han formulerede det.
Som eksempler på mindre offentligt forbrug nævnte Alex Vanopslagh færre kommunale kommunikationsfolk. Og som eksempel på mindre detailstyring gav han de tilstedeværende journalister den serviceoplysning, som han kaldte det, at hvis en plejehjemsbeboer i fx Aulum engang får en finger i klemme i en skabslåge, så vil LA ikke foretage sig noget i den anledning. Men når alle de andre partier vil have udskiftet samtlige skabslåger i alle plejehjem i Danmark på grund af en enkeltsag, så vil Liberal Alliance gerne kommentere det, sagde han.
dknyt dækker pressemøderne ved partiernes sommergruppemøder med særligt blik for lokalpolitiske emner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.