Lad flygtninge sætte forsømte huse i stand – og skabe liv i yderområder

Debatten om flygtninge er præget af fantasiløshed og mangel på nye ideer. Nationalpartiet vil gerne bidrage med nytænkning på området.

Problemerne på flygtningeområdet er store nok. Regeringens nyeste forventninger til udgifterne for dette område løber i 2015 op i en total på omkring 9,2 mia. kr. Situationens alvor understreges yderligere af, at det er mere end en fordobling af udgifterne i forhold til 2014 og mere end en tredobling af udgifterne i forhold til 2011. Så det er på høje tid med nytænkning omkring, hvordan vi samfundsøkonomisk får mest ud af pengene.

KL og regeringen har for nyligt indgået en aftale om, hvordan man kan tage hånd om de mest presserende problemer på flygtningeområdet. Et af elementerne i aftalen er at få vurderet de uddannelser og kvalifikationer, som flygtningene har, så de hurtigere kan blive en del af arbejdsmarkedet eller få suppleret deres uddannelse. En temmelig oplagt idé, som man kan undre sig over, ikke er sat i værk for lang tid siden.

Flygtninge er penge værd, fordi de er et økonomisk tilskud til de lokalområder, hvor de bliver placeret. Når flygtninge kommer til Danmark skal vi holde op med at passivisere dem og sætte dem på passive overførselsindkomster – vi skal i stedet koncentrere os om at se de muligheder og ressourcer, som den enkelte flygtning kan bidrage med. Mennesker som er lykkedes med at slippe ud af krigshærgede og konfliktfyldte områder, og kommet hele vejen til Danmark, må besidde en god portion handlekraft og kompetencer. De kommer fra samfund, hvor der skal kæmpes for den daglige overlevelse – og det må være noget af en forbløffende oplevelse at møde det danske velfærdssamfund, hvor en stor del af dem hidtil er blevet passiviseret på offentlige ydelser.

Flygtninge – en økonomisk gevinst
Når vi ser på de mange flygtninge ud fra en rent økonomisk synsvinkel, så repræsenterer de i virkeligheden en stor økonomisk aktivitet til gavn for samfundsøkonomien. Det som vi ved første øjekast ser som en stor udgiftspost, kan man i stedet se som en økonomisk aktivitet, vi tilfører samfundet. Hver enkelt flygtning, som vi tager os af her i landet bidrager positivt til den lokale økonomi, der hvor de bliver placeret.

Der bliver fx betalt penge for indkvartering til ejerne af ejendommene, der bliver skabt job til drift af flygtningecentre og de mange integrationsprogrammer og hver enkelt flygtning, som får kontanthjælp, bidrager med sit forbrug til at øge den økonomiske aktivitet i lokalområdet.

Vi skal bruge de mange flygtningeudgifter som hjælp til udkantsdanmark. Den økonomiske aktivitet er højere i og omkring de store byer og områder med stor erhvervsaktivitet og beskæftigelse, mens den er væsentligt lavere i landkommuner og yderkommuner. Sammenligner vi fx de rige kommuner i Nordsjælland med nogle af de fattige landkommuner, så er den gennemsnitlige bruttoindkomst i Nordsjælland ca. dobbelt så høj, mens arbejdsløsheden kun er ca. halvt så stor.

Nordfyn bedre end Gentofte
Derfor foreslår Nationalpartiet, at vi tænker de økonomiske effekter ind i den måde, som vi fordeler flygtninge på i landet. Vi skal droppe det geografiske retfærdighedsprincip med at fordele flygtninge i alle kommuner jævnt over hele landet og i stedet fordele flygtningene efter, hvor de med deres økonomiske bidrag vil have den mest positive økonomiske effekt.

Set ud fra denne synsvinkel er det meningsløst at fordele 100 flygtninge til Gentofte Kommune, når de i stedet vil bidrage mere positivt til den økonomiske udvikling på Nordfyn. Tag blot en tur rundt til nogle af yderområderne i Lolland, Falster, Nordfyn eller Vestjylland. Her har den økonomiske aktivitet det rigtig skidt mange steder – og de mange flygtningemilliarder kan give områderne et vigtigt økonomisk boost.

Over blot de seneste fem år er antallet af virksomheder og arbejdspladser faldet med omkring 15 pct. i yderkommunerne – mens det er steget tilsvarende i de store bykommuner. Det er en økonomisk skævvridning af Danmark, som vi hidtil ikke har kunnet gøre så meget ved. Men den økonomiske aktivitet, der følger med flygtningene, kan give yderområderne en vigtig håndsrækning til at vende udviklingen.

At få flygtninge ind på arbejdsmarkedet er naivt og fantasiløst
Statsministeren var i sin nytårstale meget klar i sin udmelding om, at flygtningene i højere grad skal i arbejde, i uddannelse eller i nyttejob. SF har ligeledes foreslået, at hvis vi bare får afklaret deres evner og kompetencer, så kan de komme ind på arbejdsmarkedet. Flygtninge skal blive en del af arbejdsmarkedet og ind i virksomhederne.

Manglen på nytænkning er åbenlys: Man griber ned i den samme gamle værktøjskasse efter det samme gamle værktøj, når det gælder beskæftigelse af flygtninge. Løsningen med 'ind på arbejdsmarkedet' har vi hørt igen og igen til bevidstløshed – uanset om det gælder de 135.000 ledige, de mange kontanthjælpsmodtagere eller de mange indvandrere der har svært ved at komme i beskæftigelse.

Realiteten er, at de mange gode ordninger, som vi har til at sluse ledige ind på arbejdsmarkedet i form af virksomhedspraktisk, løntilskud og meget andet, allerede i forvejen er presset til bristepunktet. Hvis landets jobcentre virkelig havde mulighed for at sluse tusindvis af nye personer ind på arbejdsmarkedet, så skulle de skamme sig over ikke allerede at have gjort det.

Eksemplet viser med al ønskelig tydelighed, hvorfor der er behov for nye partier i Folketinget, som kan bidrage med nytænkning og friske ideer. Den opgave påtager Nationalpartiet sig gerne. På områder som dette er de eksisterende partier i Folketinget kørt fast i vanetænkning og de samme gamle løsninger.

Vi skal bruge flygtningene til at løse et stort samfundsproblem
Også her kan Nationalpartiet bidrage med nytænkning. Vores nuværende arbejdsmarked kan slet ikke rumme alle de personer, man gerne vil presse ind i det. Så løsningen er ganske enkelt at skabe et nyt arbejdsmarked.

Og der ligger der faktisk en samfundsmæssig kæmpeopgave og venter på at blive løst. Der er store problemer med gradvis affolkning af Danmarks udkantsområder, og indtil videre er der ingen politikere, som har kunnet komme med praktiske løsninger på, hvordan udviklingen kan vendes. Og et af de store problemer i forbindelse med fraflytning af yderområderne er de mange tomme boliger, det har efterladt.

Den seneste opgørelse fra 2014 viser, at der nu i Danmark er 86.802 tomme boliger. Det er særligt i udkantsområderne og landkommuner man finder de mange tomme boliger. Mange steder bruger man penge og et særligt statstilskud på at rive de tomme boliger ned, men alligevel er antallet steget med mere end 6.000 fra 2010 til 2014.

De tomme huse er selvfølgelig i vidt forskellige forfatning, men mange af husene er faktisk i god stand – de risikerer bare at forfalde hurtigt, når der ikke flytter nogen ind. Mange af de tomme huse ligger i små landsbyer, som langsomt affolkes, fordi der er for få job og erhvervsmuligheder i området. Og når stadig flere flytter fra de små landsbyer mod de større byer, så betyder det også lukning af skoler og dagligvareforretninger. Og det bliver et problem med fx hjemmehjælp og anden kommunal service.

Mulighederne for salg af ejendommene bliver også yderligere vanskeliggjort, når et område bliver vurderet som ikke attraktivt at bo i. Selv fornuftige købere med orden i økonomien får nej til realkreditlån, fordi ejendommene bliver vurderet til ikke at have nogen værdi. Det er en ond cirkel og indtil nu har man ikke kunnet finde løsninger, som har kunnet vende udviklingen.

Behov for et nyt stort beskæftigelsesprojekt
Nationalpartiet foreslår, at problemet med de mange tomme huse og de muligheder, man har i form af de mange flygtninge, der skal aktiveres, kan kombineres til et stort beskæftigelsesprojekt. De enkelte flygtninge skal ikke bare sidde passivt hen, men skal derimod i gang med en fornuftig beskæftigelse, så de kan bruge deres evner. Der må være mange fornuftige og dygtige håndværkere i gruppen af flygtninge. Lad os dog bruge evnerne og kompetencerne hos de mange flygtninge til at hjælpe med at sætte mange af ejendommene i god stand.

For KL er et af de store problemer lige nu, hvordan man skal løse opgaven med at huse og integrere de ekstraordinært mange flygtninge. Mange kommuner oplever et stort behov for boliger til flygtninge, og der er mangel på både midlertidige og permanente boliger. Og her ser vi så de absurde situationer, hvor man bruger store beløb på at indkvartere flygtning på fx hoteller. Med næsten 87.000 ejendomme, som lige nu står tomme, så er der ellers rigelig med muligheder at tage af – hvis man vil slippe vanetænkningen og være villig til at gå nye veje.

I takt med at de mange ejendomme bliver istandsat, skal der selvfølgelig også bo nogle i de istandsatte huse, indtil udviklingen i området vendes, så det faktisk bliver muligt at sælge disse ejendomme på fornuftige vilkår igen. Og her kan man løse to praktiske problemer samtidig. Vi får dels skabt gode, fornuftige indkvarteringsmuligheder til flygtningene, og vi får skabt nyt liv i de yderområder, der er ved at sygne hen.

Bryd ond cirkel
Rent praktisk kan det store beskæftigelsesprojekt organiseres ved, at man skaber en lang række teams, der kan arbejde på istandsættelsen af de enkelte ejendomme. Flygtningene kommer til at arbejde for deres kontanthjælp, og nogle af de mange penge, der i dag bruges til mindre effektive integrationsprojekter, kan kanaliseres over i investeringer til istandsættelsen. Ejendommene kan midlertidigt overtages af staten undervejs i istandsættelsen – og det vil endda være en god investering, når de kan sælges igen.

Der vil selvfølgelig i praksis også være behov for tosprogede hjælpere i disse teams, som kan hjælpe med de sprogproblemer, som de mange flygtninge selvfølgelig vil have. Her er en oplagt jobmulighed for de mange indvandrere, som hidtil har haft problemer med at komme ud på arbejdsmarkedet. Og hver enkelt istandsættelse skal selvfølgelig styres af personer med kendskab til dansk byggestandard.

Målet er at bryde den onde cirkel i mange af de små landsbysamfund som fraflytningen skaber. Ejendommene bliver sat i stand, og der kommer nye beboere og ny økonomisk aktivitet i lokalområdet. Det giver basis for igen af få etableret små dagligvareforretninger og giver nyt liv til området. Og når et sådant område igen begynder at blive attraktivt at bo i, så vender lånemulighederne til køb af ejendomme også tilbage.

Udnyttelse – absolut ikke
Og hvad med de stakkels flygtninge – har vi så kynisk udnyttet dem? Absolut ikke. Ser vi overordnet på integrationen, så er det bedre at blive en del af små lokalsamfund som en værdifuld ressource, end at sidde i et stort flygtningecenter uden særlig nærkontakt med danskerne.

Den mest effektive integration, vi kan give flygtninge, er at gøre dem til en værdifuld del af det lokale arbejdsmarked – med nær kontakt til de andre mennesker i lokalsamfundet og respekt for den indsats, de gør.

Mange af disse flygtninge skal og vil selvfølgelig vende hjem til deres oprindelige lande, når de voldsomme konflikter på et tidspunkt bliver løst, så der bliver fred i områderne, de kommer fra. Og så ved vi godt, hvordan der ser ud i de lande, som de vender hjem til. De er sønderbombede og med ødelagte byer, der skal genopbygges, for at befolkningen kan få en ny og god tilværelse. I den situation er det værdifuldt at vende hjem med viden, erfaring og kompetencer i at genopbygge og istandsætte huse. Meget mere værdifuldt end at vende hjem med erfaring i at reparere gyngestativer i børnehaver eller rydde op på stranden.

Her vil man selvfølgelig indvende, at et sådant storstilet beskæftigelsesprojekt vil kollidere med alle mulige regler om løn- og arbejdsforhold, problemer med statstilskud og meget andet. Det vil det sikkert også. Men fordelene – både for flygtninge og lokalsamfund – er så store, at vi må fokusere på at finde løsninger på forhindringerne fremfor at stirre os blinde på dem.

Bedre tid til dem, der ikke kan
Så løsningen ligger lige for – vi får brugt de mange evner og ressourcer hos de flygtninge, der kommer til landet, vi får løst et væsentligt samfundsmæssigt problem, som er ved at skævvride Danmark økonomisk, vi får skabt ny aktivitet i områder, der lige nu er ved at sygne hen, vi genopretter værdien af de mange ejendomme – og frem for alt, så får vi givet de mange flygtninge en meget bedre og mere meningsfuld integration end vi ellers ville have haft mulighed for.

Opgaven med de mange ejendomme er kæmpestor, så der er rigeligt at kaste sig over. Så når projektet kommer på skinner, så vil alle de ressourcestærke flygtninge hurtigt kunne komme i arbejde. Der vil selvfølgelig også være mange flygtninge, der har voldsomme ar på krop og sjæl, og som ikke vil kunne være en del af et sådan projekt. Men samtidig med at vi får aktiveret alle de arbejdsparate flygtninge, så vil der også være bedre tid og fokus på de flygtninge, som har brug for særlig omsorg og behandling.

Det er på høje tid at tænke nye tanker. For Nationalpartiet er det vigtigt, at vi ikke ser på flygtninge som en belastning for samfundet. Vi skal i stedet se dem som en værdifuld ressource. Vi kommer alligevel til at bruge store summer på at tage imod de mange flygtninge, der kommer – så kan vi ligeså godt sørge for, at vi får den bedste samfundsmæssige værdi ud af pengene.

En af Nationalpartiets værdier er, at se mulighederne i det enkelte menneske. Her er et oplagt sted at starte – både til gavn for flygtningene og til gavn for vores fælles samfund.

Formand for Nationalpartiet og byrådsmedlem i Hvidovre, Kashif Ahmad