Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening støtter formand Anders Bondo. Men udefra stiger kritikken i boligsag. Lærerforeningen har selv 30 boliger, forbeholdt ansatte
Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) har i dag holdt ekstraordinært møde, med sagen om Lærernes Brandforsikring (LB) som eneste punkt.
LB råder over 500 lejligheder, som uden medlemmernes viden er blevet fordelt til ansatte og familiemedlemmer i både LB og DLF. Blandt andet har lærerformand Anders Bondo Christensen fået tildelt to lejligheder til to af sine børn.
I dag fratrådte direktøren og hele bestyrelsen for LB. LB og DLF er to uafhængige organisationer, men også DLF råder over ejendomme, som fordeles til børn af DLF-ansatte. Ifølge Folkeskolen.dk drejer det sig om 30 lejligheder ejet af strejkekassen Særlig Fond.
- Det er en form for personalegode. I øjeblikket drejer det sig om børn af tre ansatte. Men vi overvejer, om det skal laves om, så lejlighederne bliver forbeholdt medlemmer, siger sekretariatschef Hans Ole Frostholm.
Stærk Bondo-kritik
Lærerformand Anders Bondo Christensen har erkendt, at han ikke udviste den fornødne omtanke, da han søgte og fik lejligheder til sine egne børn via LB. Hovedstyrelsen har taget hans indrømmelse til efterretning, men på Folkeskolen.dk´s netdebat får formanden en hård medfart af menige medlemmer.
Samtidig har Det Konservative Folkeparti udsendt en pressemeddelelse, hvor boligordfører Jakob Axel Nielsen beskylder Bondo for at have "svigtet sine medlemmers tillid og udvist ualmindelig ringe dømmekraft og moral.?
- Snævre familiemæssige interesser har åbenbart gået forud for menige medlemmers interesser.
- Det er i den grad synd for alle folkeskolelærerne, at deres organisation ledes af en person med så eklatant mangel på almindelig fornuft og anstændighed, udtaler Jakob Axel Nielsen.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.