dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lærerne skal op af det brune sofahjørne

Der skal være mindre kultur og indforståethed på lærerværelserne. Lærere, pædagoger og sygeplejersker skal have professionaliseret deres arbejde, mener DPU-forsker
3. APR 2004 11.41
Igennem et forskningsarbejde ved Danmarks Pædagogiske Universitet har Martin Beyer fået et indblik i, at der på mange skoler er for lidt kendskab til, hvordan kollegerne arbejder, for meget indforståethed og for mange udskrevne regler. Det skriver Undervisningsministeriets Nyhedsbrev.

Martin Bayer var en af oplægsholderne på Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelsers (MVU-rådet) fokusdag den 25. marts.
Han advarer mod at forveksle professionel autonomi med individuel frihed, og han siger, der er en risiko for, at kulturen og indforståetheden på lærerværelserne tager overhånd. Det er holdninger som ?sådan plejer jeg nu at gøre det? og ?her går vi lidt stille med det?, som Martin Bayer vil have luget ud af lærerværelserne.

Han efterlyser mere professionalisering af arbejdet, og foreslår at skolerne får udarbejdet og nedfældet en fagetik. Ifølge Martin Bayer er indførelsen af MVU-loven og professionsbachelortitlen i 2000 et godt grundlag for at få "standardiseret og tæmmet den personlige frihed i professionsudøvelsen".

- Og i virkeligheden gælder det også for pædagogernes og sygeplejerskernes arbejde. Det karakteriserer fag, hvor man trækker meget på kompetencer, der har en almen værdi. Men man er nødt til at professionalisere de personlige kompetencer, for ellers bliver arbejdet forarmet og tilfældigt, siger Martin Bayer.

- På skolerne ved man jo for eksempel godt, hvem der er de gode lærere; kollegerne ved det, og eleverne ved det. Men der er ingen, der ved, hvorfor de er gode lærere. Man slår det hen med, at det er personligheden, der gør det. I stedet bør man da sikre en vidensdeling her, så andre kan lære af det. For måske skyldes det hele ikke personlige kompetencer, og i øvrigt kan man jo godt måle og udvikle personlige kompetencer, siger Martin Bayer.

- Og det går slet ikke, at man som ny lærer skal gætte sig til, hvad der er god praksis på en skole, og at man er helt overladt til sig selv, når autonomien skal udfyldes.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laererne-skal-op-af-det-brune-sofahjoerne

GDPR