KRONIK: Hvem har modet og visionerne til at løsne op for den gordiske knude, der består af lige dele mistillid og manifestationsbehov, spørger kronikør Arne Ebsen (T), Svendborg
'En regering, der tilsyneladende har glemt målsætningen med dens egen kommunalreform. En økonomisk ansvarlighed i den enkelte kommune, som slides ned dag for dag af et voksende styrings- og regeltyranni. Og i sidste ende en mindre effektiv udnyttelse af skatteborgernes penge, når de omsættes i velfærdsydelser i hverdagen.' (KLs formand Erik Fabrin (V) og næstformand Anker Boye (S))
Sådan skrev de kommunale topfolk i april 2008 forud for forhandlingerne med finansministeren. Snart skal vi til det igen. Den rituelle stammedans, eller skulle man hellere låne et billede fra den grønlandske mytologi, hvor en af trommedansenes oprindelige udfordringer, jo netop var en krig på ord og lyd.
Efter at have deltaget i Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus d. 8.-9. januar, kan man roligt konstatere, at fronterne igen er klart trukket op. Blot er retorikken måske skærpet en smule som følge af den aktuelle finanskrise. Allerede i sin velkomst lagde Anker Boye op til, at det ville være vældig godt, hvis anlægsloftet blev lempet, så kommunale investeringer kunne tage toppen af problemerne i især byggebranchen. Indenfor tre områder kunne han på KLs vegne få øje på oplagte projekter: velfærd, miljø og energi samt infrastruktur.
Dagen efter kunne vi så høre både den tidligere formand for velfærdskommissionen Torben M. Andersen og finansminister Lars Løkke bekræfte, at det nok er en god ide, at kommunerne har grydeklare projekter i skuffen, såfremt der bliver aktuelt med nye offentlige investeringer. Men især sidstnævnte ville endnu ikke lette på låget, for tiden er ikke moden endnu.
Ingen penge
Får vi i Svendborg så glæde af en eventuel lempelse? Højst tvivlsomt, for i første omgang kan det se ud til, at det især bliver de kommuner, der har penge på kistebunden, der vil få gavn af en eventuel lempelse. Og det kan vi ikke rigtig dokumentere i vores kommune. Jo der er projekter nok at tage af: Den 1. juli 2008 var kommunalbestyrelsen til prioriteringsseminar på anlægsområdet. For 2009-2012 skulle 4 x 70-80 mio. kr. fordeles (i alt ca. 300 mio. kr.). Der var ønsker i størrelsesordenen 1,25 mia. kr.!
Siden er vi jo så blevet klogere på, at fx skolebyggeriet bliver op til 200 mio. kr. dyrere end forventet, og at der er en enorm overskridelse på ældreboligbyggeriet i Stenstrup. Så de få penge, der putter sig i kommunekassens hjørner rækker ikke langt.
Borgmesteren gjorde i sin tale ved årets nytårskur en dyd ud af, at vi politikere ikke skal gøre situationen i Svendborg mere vanskelig, end den reelt er. Vi kan godt forsøge at blæse lidt optimisme ind i det kommunale budgetarbejde, men måske er det mere hensigtsmæssigt med et skud realisme.
Kvalitetsreform et bluffnummer
Lars Erik Hornemann har jo selv nyligt i et brev til velfærdsministeren (et navn, der bliver svært at tage alvorligt i det kommende år) sammen med en række kolleger gjort opmærksom på, at situationen for en række fynske kommuner er ganske alvorlig på det finansielle område. Det skyldes især de stigende sociale udgifter, som kommunerne ikke får tilstrækkelig dækning for. Her blot nævnt, at familieafdelingens budget i 2008 steg med godt 22 pct., også uden at kvaliteten er øget.
Der var generelt ikke mange roser til den siddende regering og dens trofaste støtteparti under konferencen i Aarhus. Kritikken var meget rettet imod modsætningsforholdet mellem det sagte og det gjorte. Tidligere justitsminister, Hans Engell kaldte eksempelvis den højt profilerede kvalitetsreform for 'et bluffnummer', der havde tjent det formål, den skulle. Nemlig lukket munden på kommunalt ansatte og den kommunale organisation.
Borgmester Carsten Kissmeyer (V) Ikast-Brande gav udtryk for 'at det ikke nytter, at landspolitikerne presser udgifterne op ved at love guld og grønne skove', og Villy Søvndal (SF) mente med et glimt i øjet, at hvis man ikke troede på den svigtende kvalitet i den kommunale service, kunne man jo blot tage ud og kikke på et par plejehjem.
Endnu en luns forsvandt
Det væsentlige er jo netop, at vi har igennem de seneste syv år er blevet lovet så meget af regeringen på velfærdsområdet, at borgernes forventninger med rette er steget. Men samtidig har den kommunale sektor, der står for mindst 50 pct. af den borgernære service, jo fået strammet de økonomiske tøjler så meget, at der er opstået et komplet urealistisk gab mellem forventninger og muligheder. Sideløbende er kontrollen gennem en systematisk regelstyring øget voldsomt.
Altså tages der tid fra den borgernære service til skrivebordsarbejde. Sådan bliver facit for kommunalreformen altså her ved indgangen til valgåret, at det borgerne fik stillet i udsigt, nemlig en højere faglighed, en smidigere sagsbehandling og den store overskuelighed hyppigt i stedet opleves som svigtende opmærksomhed, manglende koordinering og ringere kvalitet i arbejdet.
Det kommunale selvstyre er på vej til at blive en saga blot: 'Tuneserloven betød et loft over prisen for ældremad i kommunerne', sagde Morsøs lune borgmester Egon Pleidrup (S) i et indlæg. Og ganske rigtigt forsvandt endnu en luns af selvstyret her. Jamen helt sikkert ædle motiver, at forlange, at ældre ikke skal betale urimelige priser for deres mad, men hvorfor ikke overlade det til vælgerne, når de d. 17. november kan bedømme de lokale politikeres indsats.
Rigidt anlægsstop
Hvis fremtidens kommunestyre skal have en mening, skal kommunerne sættes fri i ordets bedste forstand. Det er ikke nok med fine ord og flotte erklæringer, der skal handling bag. Det har vi i de seneste syv år ikke set ret meget af. De lovede regelforenklinger er endt med et sandt papirtyranni, de økonomiske forbedringer gennem kommunalreformen er ikke synlige endnu, den stærke organisation trues af mandefald og manglende interesse fra unge, der ikke rigtig kan se sig selv i en kommunal serviceorganisation. Og her blot som et apropos: 'Over de næste 10 år forsvinder halvdelen af de kommunale ledere ud af arbejdsmarkedet', har ugebrevet A4 sidste år konstateret.
Så jo, vi skal nok gøre en indsats for at sprede en smule optimisme, men vi er også nødt til at have landets øverste ledelse med. De kunne passende begynde med at vise en smule tiltro til deres kommunale kolleger og overlade ansvar og bekymringer for lokale sager til de lokale politikere. Der er ikke noget værre end en folketingspolitiker, der forsøger at agere stærk mand/kvinde på enkeltsager fra en kommune, man erindre sig blot en våd ble fra Odder, der førte til et omfattende kontrolsystem på alle kommuners ældreområder.
Måske er det allerbedste billede på rigets øjeblikkelige tilstand, at regeringen lover en energirigtig satsning, kommuner og regioner har masser af muligheder for at investere og tjene penge hjem over relativt kort tid, men midlerne til det er blokeret i et rigidt anlægsstop. Hvem har modet og visionerne til at løsne op for den gordiske knude, der består af lige dele mistillid og manifestationsbehov?
Arne Ebsen, medlem af Svendborg Kommunalbestyrelse for Tværsocialistisk Liste
Sådan skrev de kommunale topfolk i april 2008 forud for forhandlingerne med finansministeren. Snart skal vi til det igen. Den rituelle stammedans, eller skulle man hellere låne et billede fra den grønlandske mytologi, hvor en af trommedansenes oprindelige udfordringer, jo netop var en krig på ord og lyd.
Efter at have deltaget i Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus d. 8.-9. januar, kan man roligt konstatere, at fronterne igen er klart trukket op. Blot er retorikken måske skærpet en smule som følge af den aktuelle finanskrise. Allerede i sin velkomst lagde Anker Boye op til, at det ville være vældig godt, hvis anlægsloftet blev lempet, så kommunale investeringer kunne tage toppen af problemerne i især byggebranchen. Indenfor tre områder kunne han på KLs vegne få øje på oplagte projekter: velfærd, miljø og energi samt infrastruktur.
Dagen efter kunne vi så høre både den tidligere formand for velfærdskommissionen Torben M. Andersen og finansminister Lars Løkke bekræfte, at det nok er en god ide, at kommunerne har grydeklare projekter i skuffen, såfremt der bliver aktuelt med nye offentlige investeringer. Men især sidstnævnte ville endnu ikke lette på låget, for tiden er ikke moden endnu.
Ingen penge
Får vi i Svendborg så glæde af en eventuel lempelse? Højst tvivlsomt, for i første omgang kan det se ud til, at det især bliver de kommuner, der har penge på kistebunden, der vil få gavn af en eventuel lempelse. Og det kan vi ikke rigtig dokumentere i vores kommune. Jo der er projekter nok at tage af: Den 1. juli 2008 var kommunalbestyrelsen til prioriteringsseminar på anlægsområdet. For 2009-2012 skulle 4 x 70-80 mio. kr. fordeles (i alt ca. 300 mio. kr.). Der var ønsker i størrelsesordenen 1,25 mia. kr.!
Siden er vi jo så blevet klogere på, at fx skolebyggeriet bliver op til 200 mio. kr. dyrere end forventet, og at der er en enorm overskridelse på ældreboligbyggeriet i Stenstrup. Så de få penge, der putter sig i kommunekassens hjørner rækker ikke langt.
Borgmesteren gjorde i sin tale ved årets nytårskur en dyd ud af, at vi politikere ikke skal gøre situationen i Svendborg mere vanskelig, end den reelt er. Vi kan godt forsøge at blæse lidt optimisme ind i det kommunale budgetarbejde, men måske er det mere hensigtsmæssigt med et skud realisme.
Kvalitetsreform et bluffnummer
Lars Erik Hornemann har jo selv nyligt i et brev til velfærdsministeren (et navn, der bliver svært at tage alvorligt i det kommende år) sammen med en række kolleger gjort opmærksom på, at situationen for en række fynske kommuner er ganske alvorlig på det finansielle område. Det skyldes især de stigende sociale udgifter, som kommunerne ikke får tilstrækkelig dækning for. Her blot nævnt, at familieafdelingens budget i 2008 steg med godt 22 pct., også uden at kvaliteten er øget.
Der var generelt ikke mange roser til den siddende regering og dens trofaste støtteparti under konferencen i Aarhus. Kritikken var meget rettet imod modsætningsforholdet mellem det sagte og det gjorte. Tidligere justitsminister, Hans Engell kaldte eksempelvis den højt profilerede kvalitetsreform for 'et bluffnummer', der havde tjent det formål, den skulle. Nemlig lukket munden på kommunalt ansatte og den kommunale organisation.
Borgmester Carsten Kissmeyer (V) Ikast-Brande gav udtryk for 'at det ikke nytter, at landspolitikerne presser udgifterne op ved at love guld og grønne skove', og Villy Søvndal (SF) mente med et glimt i øjet, at hvis man ikke troede på den svigtende kvalitet i den kommunale service, kunne man jo blot tage ud og kikke på et par plejehjem.
Endnu en luns forsvandt
Det væsentlige er jo netop, at vi har igennem de seneste syv år er blevet lovet så meget af regeringen på velfærdsområdet, at borgernes forventninger med rette er steget. Men samtidig har den kommunale sektor, der står for mindst 50 pct. af den borgernære service, jo fået strammet de økonomiske tøjler så meget, at der er opstået et komplet urealistisk gab mellem forventninger og muligheder. Sideløbende er kontrollen gennem en systematisk regelstyring øget voldsomt.
Altså tages der tid fra den borgernære service til skrivebordsarbejde. Sådan bliver facit for kommunalreformen altså her ved indgangen til valgåret, at det borgerne fik stillet i udsigt, nemlig en højere faglighed, en smidigere sagsbehandling og den store overskuelighed hyppigt i stedet opleves som svigtende opmærksomhed, manglende koordinering og ringere kvalitet i arbejdet.
Det kommunale selvstyre er på vej til at blive en saga blot: 'Tuneserloven betød et loft over prisen for ældremad i kommunerne', sagde Morsøs lune borgmester Egon Pleidrup (S) i et indlæg. Og ganske rigtigt forsvandt endnu en luns af selvstyret her. Jamen helt sikkert ædle motiver, at forlange, at ældre ikke skal betale urimelige priser for deres mad, men hvorfor ikke overlade det til vælgerne, når de d. 17. november kan bedømme de lokale politikeres indsats.
Rigidt anlægsstop
Hvis fremtidens kommunestyre skal have en mening, skal kommunerne sættes fri i ordets bedste forstand. Det er ikke nok med fine ord og flotte erklæringer, der skal handling bag. Det har vi i de seneste syv år ikke set ret meget af. De lovede regelforenklinger er endt med et sandt papirtyranni, de økonomiske forbedringer gennem kommunalreformen er ikke synlige endnu, den stærke organisation trues af mandefald og manglende interesse fra unge, der ikke rigtig kan se sig selv i en kommunal serviceorganisation. Og her blot som et apropos: 'Over de næste 10 år forsvinder halvdelen af de kommunale ledere ud af arbejdsmarkedet', har ugebrevet A4 sidste år konstateret.
Så jo, vi skal nok gøre en indsats for at sprede en smule optimisme, men vi er også nødt til at have landets øverste ledelse med. De kunne passende begynde med at vise en smule tiltro til deres kommunale kolleger og overlade ansvar og bekymringer for lokale sager til de lokale politikere. Der er ikke noget værre end en folketingspolitiker, der forsøger at agere stærk mand/kvinde på enkeltsager fra en kommune, man erindre sig blot en våd ble fra Odder, der førte til et omfattende kontrolsystem på alle kommuners ældreområder.
Måske er det allerbedste billede på rigets øjeblikkelige tilstand, at regeringen lover en energirigtig satsning, kommuner og regioner har masser af muligheder for at investere og tjene penge hjem over relativt kort tid, men midlerne til det er blokeret i et rigidt anlægsstop. Hvem har modet og visionerne til at løsne op for den gordiske knude, der består af lige dele mistillid og manifestationsbehov?
Arne Ebsen, medlem af Svendborg Kommunalbestyrelse for Tværsocialistisk Liste
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
