Over 12 timers førstebehandling af strukturreformen sluttede klokken 22.45 i aftes. Ingen åbninger over for oppositionen
15. MAR 2005 23.03
Tonen var forsonlig, ordførerne var grundige, og medlemmerne var klar over den historiske dimension i tirsdagens forhandlinger i Folketinget.
Her fremlagde regerigen ni lovforslag, som nedlægger amterne, bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at oprette nye kommuner, opretter regioner, kommunale borgerservicecentre, statsforvaltninger, et kommunalt evalueringsinstitut og meget andet.
Fremlæggelsen af lovforslag til førstebehandling fortsætter i denne og næste uge, men allerede nu står det klart, at det bliver meget svært for VK-regeringen og Dansk Folkeparti at finde et bredere flertal for bare en del af den omfattende strukturreform.
Endevendt af oppositionen
Kommunalordførerne fra oppositionspartierne endevendte lovforslagene ét for ét, mens de blev forsvaret af V, K og DF-ordførerne samt indenrigs- og sundhedsministeren. Socialdemokraterne, SF og de radikale er stærkt kritiske over for flere elementer i lovforslaget om oprettelse af regioner, blandt andet at regionsrådene ikke kan nedsætte stående udvalg, ikke kan udskrive skat og at de får en meget smal opgaveportefølje ud over sygehusområdet.
Men også lovforslagene, som skal bane vej for kommunale borgerservicecentre og et kommunalt evalueringsinstitut fik hårde ord med på vejen.
- Hvorfor er persondataloven tilsidesat i dette lovforslag. Det betyder jo, at reglerne om borgernes samtykke i forbindelse med samkøring af registe tilsidesættes, sagde Anne Baastrup (SF).
Hvem ønsker et evalueringscenter?
I forbindelse med lovforslaget om et kommunalt evalueringsinstitut, som skal placeres i Århus, sagde Ole Glahn (R):
- Jeg vil godt spørge, hvem der egentlig har efterspurgt dette institut. Er det kommunerne, eller borgerne? Nej, det er en ide som er opstået i regeringen, sagde Ole Glahn, som mente at forslaget er et udtryk for centraliseringstendenser og stækkelse af kommunernes selvstyre.
Et sikkert stik
Eneste forslag, som på forhånd blev sikret vedtagelse, var L66 om Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Forslaget skal ændre en lov fra 1800-tallet, og give regionerne samme ret til låntagning, som amterne har i dag. Kommunalordfører Ole Stavad (S) kunne fra talerstolen meddele at han havde samlet tilslutning for lovforsalget i oppositionen.
Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beholdt til det sidste en positiv opfattelse af Folketingets modtagelse af lovforslagene.
- Jeg ser frem til et konstruktivt udvalgsarbejde, var hans stående kommentar.
Fremlæggelsen af lovforslag i forbindelse med kommunalreformen fortsætter i denne og næste uge.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.