KL går ind i debatten om erhvervs-uddannelser. Lær af kommunerne og optag elever efter hvor mange der er brug for, siger Vagn Ry
Det nytter ikke noget at erhvervsskolerne i Danmark optager tusinder af unge, som vil være bilmekanikere, når branchen kun ar brug for hundreder. Og der samtidig er et skrigende behov for plast-teknikere eller struktører.
Det private erhvervsliv og erhvervsskolerne burde gøre som kommunerne, hvor optaget på social- og sundhedsuddannelserne dimensioneres efter behovet for arbejdskraft.
Det mener KL i et nyt debatoplæg 'Sæt unge uden uddannelse i centrum'. Baggrunden er, at hver sjette i en ungdomsårgang med folkeskolen som slutniveau. Blandt andet fordi de dropper ud af erhvervsuddannelserne, fordi der ikke er en praktikplads til dem. Tidligere blev de tilbudt en skolepraktikplads, men den ordning afskaffede regeringen sidste år, blandt andet med støtte fra Det Radikale Venstre.
- Alternativt må regeringen overveje at genindføre skolepraktikken. Integrationsministeriets tænketank pegede jo på, at mange etniske unge gennem skolepraktik fik en ordinær praktikplads og fuldførte en uddannelse, siger formanden for KL?s Social- og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry Nielsen (S), borgmester i Horsens.
Han mener at der er for meget abekasteri og for lidt handling når det drejer sig om at sikre alle unge en uddannelse.
- Det minder om et spil ?Sorteper?, når erhvervsskoler, arbejdsgivere, faglige organisationer og myndigheder giver hinanden skylden for den store gruppe af unge, som ikke får en uddannelse. Det må høre op, siger han.
Kl foreslår også at erhvervsskolerne indfører undervisningsdifferentiering, så uddannelserne tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger. skolerne skal have økonopmiske muligheder for at indføre kontaktlærerordninger og mentorordninger for de ressourcesvage unge.
Opklægget fra KL er udgivet i anledning af Globaliseringsrådets møde om ?Erhvervsuddannelser i verdensklasse?.
lg
Det private erhvervsliv og erhvervsskolerne burde gøre som kommunerne, hvor optaget på social- og sundhedsuddannelserne dimensioneres efter behovet for arbejdskraft.
Det mener KL i et nyt debatoplæg 'Sæt unge uden uddannelse i centrum'. Baggrunden er, at hver sjette i en ungdomsårgang med folkeskolen som slutniveau. Blandt andet fordi de dropper ud af erhvervsuddannelserne, fordi der ikke er en praktikplads til dem. Tidligere blev de tilbudt en skolepraktikplads, men den ordning afskaffede regeringen sidste år, blandt andet med støtte fra Det Radikale Venstre.
- Alternativt må regeringen overveje at genindføre skolepraktikken. Integrationsministeriets tænketank pegede jo på, at mange etniske unge gennem skolepraktik fik en ordinær praktikplads og fuldførte en uddannelse, siger formanden for KL?s Social- og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry Nielsen (S), borgmester i Horsens.
Han mener at der er for meget abekasteri og for lidt handling når det drejer sig om at sikre alle unge en uddannelse.
- Det minder om et spil ?Sorteper?, når erhvervsskoler, arbejdsgivere, faglige organisationer og myndigheder giver hinanden skylden for den store gruppe af unge, som ikke får en uddannelse. Det må høre op, siger han.
Kl foreslår også at erhvervsskolerne indfører undervisningsdifferentiering, så uddannelserne tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger. skolerne skal have økonopmiske muligheder for at indføre kontaktlærerordninger og mentorordninger for de ressourcesvage unge.
Opklægget fra KL er udgivet i anledning af Globaliseringsrådets møde om ?Erhvervsuddannelser i verdensklasse?.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
