På baggrund af den afgørelse vil medlemmerne af Folketingsudvalget have at vide, om vejledningen fra Arbejdsdirektoratet vil blive ændret, så den er i overensstemmelse med loven, eller om ministeren vil lave loven om, så den stemmer med hans og Arbejdsdirektoratets tolkning.
I Folketinget er der samtidig opstået strid om fortolkningen mellem Dansk Folkeparti og Venstre. Jesper Langballe (DF) siger til Jyllands-Posten, at han støtter beskæftigelsesministeren fortolkning.
Ministerens partifælle, integrationsordfører Irene Simonsen mener derimod, at reglen om 300 timers arbejde i løbet af to år alene gælder for ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp.
- Det er også det, der fremgår af aftaleteksten,” siger Irene Simonsen. Hun får opbakning af den radikale Elisabeth Geday, der sad med i forhandlingerne om integrationsaftalen ”En ny chance til alle”, indtil en time før aftalen blev indgået mellem regeringen og DF.
- På intet tidspunkt blev det nævnt, at reglen også skulle gælde kontanthjælpsmodtagere, som har en ægtefælle, der arbejder. Ministeren har kun to muligheder. Den ene er at lave loven om, den anden er at rette ind, siger Elisabeth Geday, der står bag indkaldelsen af ministeren i samrådet om 300 timers reglen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.