Offentlige topledere værner for meget om deres personlige integritet, sagde kd. Suzanne Aaholm
10. MAJ 2005 22.08
Mange offentlige topchefer befinder sig på kanten af organisationen; de er både en del af organisationen og lidt udenfor pga. deres bestræbelser på ikke at blive fedtet ind i personlige interesser.
Det mener Suzanne Aaholm, kommunaldirektør i Køge Kommune. Hun var blandt oplægsholderne på en stor konference på om god offentlig topledelse tirsdag, afholdt på Børsen i København, hvor en helt ny kodeks for offentlig topledelse blev offentliggjort.
Her var repræsentanter for en lang række kommuner, amter, ministerier og styrelser m.fl. samlet for at høre om den kodeks, som overordnet består af ni ?bud?.
Bruges i dagligdagen
Suzanne Aaholm har en klar forventning om, at den nye kodeks kan bruges i dagligdagen i Køge Kommune. Blandt andet forventer hun, at den kan være med til at fastholde hende i hendes medlemsskab af organisationen, som hun udtrykker det.
- Mange af os topchefer har ansats til ikke at holde fuldt medlemskab - til ikke at tænke som en del af organisationen. Ikke sjældent møder du offentlige topchefer, der siger ?I? om organisationen i stedet for ?vi?. Det handler blandt andet om, at mange topchefer lægger vægt på at være frie og uafhængige af interesser og personlige relationer, siger Suzanne Aaholm.
Give slip på sig selv
Hun mener, at mange topchefer - måske ikke helt bevidst ? mener, at man på den måde bedre kan stille skarpe krav, når der ikke er blandet personlige relationer ind.
- Det handler overordnet om at ikke at ville kompromittere sin integritet. Det er en måde ikke at give slip på sig selv på.
Men er det ikke meget plausibelt at holde sig fri af personlige relationer, netop når der f.eks. skal stilles personlige og skarpe krav?
- Det kan det være, men der er en stor risiko for, at de andre oplever, at du ikke er en del af holdet. Jeg bruger for eksempel selv meget tid på udadvendt arbejde og på politiske processer, og jeg er i hvert fald blevet påmindet af den nye kodeks om at holde fokus på at være en del af organisationen også, siger Suzanne Aaholm.
Svært ved at tale med hinanden
Den nye kodeks vil også være et godt værktøj i det arbejde, der nu foregår med at lægge kommuner sammen, mener hun.
- I en fusionsproces oplever man, at man tænker vanvittigt forskelligt i ledelse i de forskellige organisationer. Og organisationerne har svært ved at tale med hinanden. Her kan den nye kodeks overhovedet give os en legitimering til at tale om det ? legitimering fordi vi som topchefer som udgangspunkt lidt bange for at fare for hårdt frem af frygt for at blive fejlfortolket og mistænkt for at ville have magt eller profilere os. Der er da også en grænse for, hvor synlige vi kan være, men vi kan sagtens være mere synlige, og det kan kodeks hjælpe med, siger hun.
/mel
Det mener Suzanne Aaholm, kommunaldirektør i Køge Kommune. Hun var blandt oplægsholderne på en stor konference på om god offentlig topledelse tirsdag, afholdt på Børsen i København, hvor en helt ny kodeks for offentlig topledelse blev offentliggjort.
Her var repræsentanter for en lang række kommuner, amter, ministerier og styrelser m.fl. samlet for at høre om den kodeks, som overordnet består af ni ?bud?.
Bruges i dagligdagen
Suzanne Aaholm har en klar forventning om, at den nye kodeks kan bruges i dagligdagen i Køge Kommune. Blandt andet forventer hun, at den kan være med til at fastholde hende i hendes medlemsskab af organisationen, som hun udtrykker det.
- Mange af os topchefer har ansats til ikke at holde fuldt medlemskab - til ikke at tænke som en del af organisationen. Ikke sjældent møder du offentlige topchefer, der siger ?I? om organisationen i stedet for ?vi?. Det handler blandt andet om, at mange topchefer lægger vægt på at være frie og uafhængige af interesser og personlige relationer, siger Suzanne Aaholm.
Give slip på sig selv
Hun mener, at mange topchefer - måske ikke helt bevidst ? mener, at man på den måde bedre kan stille skarpe krav, når der ikke er blandet personlige relationer ind.
- Det handler overordnet om at ikke at ville kompromittere sin integritet. Det er en måde ikke at give slip på sig selv på.
Men er det ikke meget plausibelt at holde sig fri af personlige relationer, netop når der f.eks. skal stilles personlige og skarpe krav?
- Det kan det være, men der er en stor risiko for, at de andre oplever, at du ikke er en del af holdet. Jeg bruger for eksempel selv meget tid på udadvendt arbejde og på politiske processer, og jeg er i hvert fald blevet påmindet af den nye kodeks om at holde fokus på at være en del af organisationen også, siger Suzanne Aaholm.
Svært ved at tale med hinanden
Den nye kodeks vil også være et godt værktøj i det arbejde, der nu foregår med at lægge kommuner sammen, mener hun.
- I en fusionsproces oplever man, at man tænker vanvittigt forskelligt i ledelse i de forskellige organisationer. Og organisationerne har svært ved at tale med hinanden. Her kan den nye kodeks overhovedet give os en legitimering til at tale om det ? legitimering fordi vi som topchefer som udgangspunkt lidt bange for at fare for hårdt frem af frygt for at blive fejlfortolket og mistænkt for at ville have magt eller profilere os. Der er da også en grænse for, hvor synlige vi kan være, men vi kan sagtens være mere synlige, og det kan kodeks hjælpe med, siger hun.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
