dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunen erkender:
Lederskifte på Lindebo kom for sent

- Det var en fejl at beholde den forstander, som havde sagt op kort efter personale-klager og en plan om opstramning, vurderer vicedirektør Jens Elmelund. Den ny forstander accepterer ikke råberi og skældud
11. JAN 2008 13.03
I sommeren 2007 strammede socialforvaltningen i Københavns Kommune op på en række punkter i forhold til en grov tone fra visse kolleger over for de udviklingshæmmede beboere på bostedet Lindebo - en del af Sundbyvang.

En tidligere ansat havde klaget, og på den baggrund skulle den daværende forstander lave en ny handleplan for at komme problemerne til livs. I sensommeren sagde han imidlertid selv op, og blev i jobbet til 1. november.

- Set i bakspejlet var det en fejl at lade en leder, der var på vej ud, fortsætte i flere måneder, når han skulle gennemføre en handleplan af den type, sagde Elmelund på fredagens pressemøde om forholdene på Lindebo:

- Man kunne nok ikke forvente, han ville være helt så energisk med at få tingene på plads.

Sammen med socialborgmester Mikkel Warming (EL) og den nye forstander Lone Foss beskrev han, hvordan kommunen nu strammer op.

Warming fortalte, hvordan de andre udvalgsmedlemmer f.eks. får kendskab til vigtige klager fra den nyoprettede hotline få timer efter, han selv får dem. Og at den eksterne undersøgelse, der også involverer konsulenter fra KL, nu ikke bare skal omfatte Tokanten, men også Lindebo.

Warming vil dertil selv rundt og besøge flere bosteder og tale med ansatte.

Foss beskrev, hvordan hun i januar bl.a. har indkaldt til omgående personalemøder efter nye pårørende-klager over tonen, hvordan alle eksempler på magtanvendelser nu er første punkt på dagsordenen på personalemøder.

Samtidig har hun indført et såkaldt hændelsesskema, hvor ansatte f.eks. skal notere, hvis der har været en konflikt med en beboer under en vagt.

Over for de ansatte og pårørende har hun indskærpet, at hun ikke vil acceptere, at man råber og skælder ud over for beboerne.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lederskifte-paa-lindebo-kom-for-sent

GDPR