dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aktiveret uden ansættelsesbevis:
Ledige klar med millionkrav mod kommuner

Aktiverede og advokatfirma vil have kommuner til at betale erstatning for manglende ansættelsesbeviser. Det kan udløse millionregninger til landets kommuner
1. JUL 2004 15.11
I kommunerne har titusindvis af aktiverede indtil sidste sommer arbejdet for kontanthjælpen i såkaldt individuel jobtræning uden gyldigt ansættelsesbevis - blandt andet på aktiveringsfabrikker som i Bodumsagen.

Manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser udløser mellem 5000 og 10.000 kroner i erstatning til hver enkelt aktiveret, skriver SID på sin hjemmeside.
Men indtil videre kun, hvis man selv er opmærksom på det og rejser krav direkte hos sin kommune eller ved byretten.

Det var en landsretsdom i 2002, der gav en aktiveret fra Køge medhold i, at han havde 5000 kroner til gode for mangelfuld ansættelsesbevis.
Aktiverede fra Svendborg og Egtved har henvendt sig til advokatfuldmægtig Lars Bjørknæs fra advokatfirmaet Møller og Møller i Skanderborg for at få hjælp til at søge erstatning. I første omgang betyder det nu en sag mod Svendborg Kommune.
Alene Svendborg har haft mindst 930 personer i individuel jobtræning i årerne 2000, 2001 og 2002. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ledige-klar-med-millionkrav-mod-kommuner

GDPR