SYDDANMARK: EU's strukturfonde har givet 7 mio.kr. til det syddanske projekt Robots at Play og støtter dermed festivalen Robodays mål om at bringe forskere, studerende, designere og erhvervsliv sammen, så de kan blive inspirerede til at udvikle nye robotprodukter.
Idéen bag Robots at Play er blandt andet med festivalen RoboDays at skabe de bedste rammer for udvikling, vækst og innovation og øge den nationale og internationale konkurrenceevne inden for robotteknologi, oplyser Erhvervs- og Byggestyrelsen.
RoboDays præsenterer 10.-12. september nytænkende og kreative bud på fremtidens sundheds- og velfærdsteknologi. Med hjælp fra studerende fra Designskolen i Kolding kan man blandt andet møde en grinerobot, der sætter spot på latter og grin som helbredende middel; lege med en robotmaskot, der skal gøre hospitalsophold hyggeligere for børn og se, hvordan en robotsky med indbygget lys og lyd kan gøre tiden på hospitalsstuer mindre trist og lang.
Grøn robotteknologi og landbrug er også på dagsordenen, når politikere, erhvervsliv og videninstitutioner udveksler synspunkter og idéer om grøn robotteknologi og landbrug på konferencen 'Grønne robotter' i forbindelse med RoboDays. Konferencen skal skabe en platform for samarbejde og muliggøre udveksling af forskningsresultater og ideer mellem deltagerne.
Robots at Play er på nuværende tidspunkt en unik festival med ca. 20.000 besøgende årligt, som har formået at tiltrække internationale forskere og kunstnere fra bl.a. USA, Japan, Tyskland og Spanien. Initiativet er unikt, da det appellerer til både erhvervsliv, borgere, turister, forskere og uddannelsesinstitutioner.
Med støtte fra EU's strukturfonde fra 2009 skal Robots at Plays position styrkes, så festivalen tiltrækker flere besøgende fra Danmark og resten af verden og bliver et internationalt samlingssted for forskere og kunstnere, der arbejder med robotteknologi. De første to år har festivalen været forankret både økonomisk og udviklingsmæssigt ved fire hovedaktører: Odense Kommune, Syddansk Universitet, RoboCluster og Odense Tekniske Skole.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.