
HERNING: Butikkerne i Herning skal kunne holde åbent, når cykelløbet Giro d'Italia kommer til byen St. Bededag. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har netop sendt et lovforslag i høring, der skal øge lukkelovens fleksibilitet, oplyser ministeriet.
Det nye lovforslag giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at butikkerne ved ganske særlige lejligheder kan holde åbent på en helligdag.
Baggrunden er bl.a., at de nuværende regler ikke giver den nødvendige fleksibilitet, så eksempelvis Herning kan søge om dispensation til at få lov til at have åbne butikker, når Giro d' Italia kommer til byen.
- Danmark har stor succes med at tiltrække internationale begivenheder som fx VM i cykling og nu også Giro d'Italia, som kommer til Herning til maj. Det er unikke muligheder for at skabe positiv interesse omkring Danmark, siger Ole Sohn og fortsætter:
- For at opnå den fornødne fleksibilitet i lukketidsreglerne foreslår jeg derfor, at der bliver indført en dispensationsbestemmelse i lukkeloven, så der ved ganske særlige lejligheder kan dispenseres fra hovedreglen om, at butikkerne skal holde lukket på helligdage.
Med den seneste liberalisering af lukkeloven er der skabt ganske vide rammer for, hvornår butikker kan holde åbent. Efter den 1. oktober 2012, vil der således kun gælde lukketidsregler på helligdage og enkelte andre dage.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.