dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løkke: Lægeordineret heroin til narkomaner

Venstre vender nu i spørgsmålet om lægeordineret heroin. Krav om fixerum
4. NOV 2007 19.14
For få måneder siden satte Dansk Folkeparti for alvor gang i diskussion om statsligt finansieret narko. Partiet anbefalede at indføre lægeordineret heroin på forsøgsbasis, og dermed var et flertal uden om regeringen på plads. Men nu melder indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sig klar til at støtte den lægeordinerede heroin og han vil tilmed have ordningen gjort permanent, skriver Berlingske Tidende.

- Jeg har hele tiden sagt, at min reservation ikke har været ideologisk forankret. Sundhedsstyrelsen peger i sin rapport på, at de udenlandske erfaringer viser, at der er et klart perspektiv i det her. Og det skal man naturligvis som politiker tage alvorligt, og derfor er min indstilling, at vi skal gøre det, siger Lars Løkke Rasmussen til avisen.

Den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer byder regeringens kursændring velkommen - og mener, at banen nu må være åben for også at give mulighed for fixerum til narkomanerne.
- Løkke siger selv, at det her ikke er ideologisk. Enig! Det er fixerum heller ikke. Det handler først og fremmest om at give narkomanerne tålelige forhold, så de ikke dør af beskidte sprøjter og usle forhold. Og så handler det om at forbedre forholdene også for beboerne i de områder, der har mange narkomaner. For dem har kanyler i sandkasserne heller ikke en pind med ideologi at gøre. Spørg bare på Vesterbro, siger Charlotte Fischer.

- Vi har diskuteret forsøg med lægeordineret medicin i årtier - uden at komme ud af stedet. Vi skal i gang med et forsøg allerede næste år. Og i samme ombæring skal Folketinget vedtage en ny lov, der giver kommunerne mulighed for at etablere fixerum. Det skal ikke tage år og dag.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loekke-laegeordineret-heroin-til-narkomaner

GDPR