Loft på familiesager sikrer bedre hjælp til udsatte børn

VESTHIMMERLAND: Flere og flere kommuner sætter kurs efter Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. En af dem er Vesthimmerlands Kommune, hvor socialrådgiverne fremover højst må have 32 familiesager, oplyser Dansk Socialrådgiverforening.

- Det er en stor fordel, at vi får overskud til at komme tidligere ind i sagerne. Og det er en lettelse at slippe for et alt for stort arbejdspres, så vi i højere grad kan gå hjem uden at have dårlig samvittighed, siger tillidsrepræsentant i Vesthimmerlands Kommune, Margit Mogensen.

Kommunens socialudvalg besluttede sidste år, at socialrådgiverne i Familieafdelingen højst må have 32 familiesager på deres skrivebord. Inden da sad socialrådgiverne i gennemsnit med hver 40 familiesager, hvor Dansk Socialrådgiverforening anbefaler mellem 30 og 35 familiesager svarende til max. 45 børn.

Brugte flere penge på grund af dårlig normering
I sagsfremstillingen til socialudvalgets møde i august 2008 lød argumentationen:

'Der er foretaget en gennemgang af alle afdelingens sagsstammer, og det viser sig, at hver sagsbehandler i dag har ca. 40 sager, hvor faglige organisationer anbefaler 30-35. (...). Pga. det høje sagstal vurderes det, at det kan være en medvirkende årsag til, at Vesthimmerlands Kommune bruger flere penge på anbringelsesområdet end andre kommuner.

For at komme ned på et sagsantal på ca. 32 kræver det en opnormering på tre sagsbehandlere. Det vurderes fagligt, at med et sagsantal på ca. 32 kan der laves en meget tæt og lovmedholdelig sagsbehandling.

Samtidig vurderes det, at udgiften til tre sagsbehandlere over en periode på to år kan finansieres ved at nedbringe antallet af anbragte sager".

Margit Mogensen er ikke i tvivl om, at det er en god idé at implementere loft over sagstal i lovgivningen:

- Det er ikke for tidligt, at der bliver strammet op på, hvor mange sager, socialrådgiverne sidder med rundt omkring.

Sikrer bedre opfølgning
Socialrådgiver Kirsten Mørk, som er leder af familieafdelingen, fortæller, at hun og den nye forvaltningschef var enige om, at kommunen skulle følge DS' vejledende sagstal. Politikerne bakkede op, og det betød, at afdelingen blev opnormeret med tre socialrådgivere svarende til 1,2 millioner kroner.

Det var oplagt at følge DS' vejledende sagstal. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken forfra. Vores hypotese er, at ved at ansætte flere socialrådgivere, kan vi lave en bedre opfølgning på sagerne.

Vi forventer, at socialrådgiverne kommer på flere hjemmebesøg og agerer på alle indberetninger, at børnesamtalerne bliver gennemført, og at forskellige tidsfrister bliver overholdt. Det betyder, at vi har mulighed for at lave de rigtige foranstaltninger til de rigtige priser - så vi kan hjælpe så mange som muligt.

Sagstal ind i Barnets Reform
Kirsten Mørk mener også, at det er en god idé at indføre et loft over antal sager pr. socialrådgiver i lovgivningen i forbindelse med Barnets Reform.

- Det er den vej, vi skal, for vi kan ikke lave ordentligt socialt arbejde, når antallet af sager er for højt. Træerne gror ikke ind i himlen her, men vi er på rette vej.

Den sidste af de tre nye socialrådgivere er netop blevet ansat, og det har ifølge Margit Mogensen og Kirsten Mørk ikke været helt let at få de tre stillinger besat. Da de skrev opslaget til den sidste stilling, valgte de derfor at bruge det lave sagstal som rekrutteringsredskab og skrive det direkte i annoncen.

Rekord i anbringelser
Formanden for socialudvalget Kurt Friis Jørgensen (V) oplever at få kritiske spørgsmål fra sine politiker-kolleger, fordi socialudvalget besluttede at opnormere. Men han har svar parat:

- Vi har en kedelig rekord i anbringelser i Vesthimmerlands Kommune. Og det duer ikke, at der er sager, som ligger i længere tid, uden at der bliver kigget på dem. Vi skal sikre den rette foranstaltning til den rette pris. Det var baggrunden for at opnormere. Vi vil også gerne have nogle tilfredse socialrådgivere, så derfor skelede vi til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

Selv om socialudvalgsformanden har valgt at sætte loft over antallet af sager, tøver han med at anbefale Christiansborgpolitikerne at lovgive om sagstal.

- Jeg er ikke så meget for central lovgivning. Jeg er modstander af, at det skal være tvang, men jeg vil gerne være med til at anbefale lavere sagstal, siger Kurt Friis Jørgensen.

tj