GLADSAXE: Lokallisten Gladsaxes bestyrelse har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde enstemmigt besluttet at ekskludere Suleman Naim, oplyser listen via Facebook.
Det sker som konsekvens af, at bestyrelsens og byrådsmedlemmets forventninger til den lokalpolitiske indsats desværre har vist sig at være alt for forskellige og samarbejdsvanskelighederne for store, lyder forklaringen, der også kommer lidt tættere på årsagen: "For et nyt og lille parti som Lokallisten Gladsaxe er det altafgørende at være synlig og markere sig – ikke kun indenfor rådhusets mure, men vigtigere endnu, også ude blandt Gladsaxes borgere."
Lokallisten blev stiftet i 2020 af de to S-afhoppere, Lise Tønner og Lene Svendborg, som havde været løsgængere et halvt års tid inden. De to var ved KV21 opstilet på de to første pladser på stemmesedlen og fik henholdsvis 383 og 206 stemmer, mens det var listens nummer fire og sidst, der kom i byrådet med 418 - altså Suleman Naim, der nu fortsætter som løsgænger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.