
Sådan lyder ét af de seks varme emner, som regeringen lægger op til, at borgerne skal diskutere forud for regeringens næste store reform: Kvalitetsreformen.
De politiske tabu-emner, som f.eks. også omfatter øget brugerbetaling og et opgør med gratis velfærdsydelser til alle uanset indkomst, lanceres i en pjece, som netop er offentliggjort.
Sommeren 2007 vil regeringen fremlægge en strategi for kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af det danske velfærdssamfund, og som forberedelse til dét skal en række svære emner frem i lyset. Fælles for dilemmaerne er, at der med sikkerhed ikke gives nemme svar ? og at man med lige så stor sikkerhed kommer til at træde nogle over tæerne, når man tager stilling.
Seks dilemmaer
De emner, som regeringen i sin nye pjece, lancerer som dilemmaer er:
- Hvordan får vi bedre offentlig service uden flere hænder- Skal alle have gratis offentlig service ? også de velhavende?
- Skal man kunne købe sig til en ekstra ydelse fra det offentlige (tilkøb)?
- Hvilke rettigheder skal borgerne have ? et bestemt serviceniveau eller frit valg og indflydelse?
- Giver mål og dokumentation bedre service eller mere bureaukrati?
- Hvem skal have ansvaret for servicen til borgerne ? Folketinget eller kommunalbestyrelsen?
I diskussionen af sidstnævnte dilemma: Central eller decentral styring ? spørges der i pjecen: Skal vi gå i retning af et entydig statsligt ansvar og ensartede servicenivaeuer i hele landet?
Fordele og ulemper lines op:
På den ene side:?Et centraliseret system kan have den fordel, at ansvaret for den offentlige service er entydigt placeret? Når Folketingets medlemmer oplever, at vælgerne stiller dem til ansvar for forskelle i serviceniveau eller dårlig service i kommunerne?, så kan det være naturligt, at Folketinget også påtager sig ansvaret ? gennem øget lovregulering og øremærkede bevillinger.?
På den anden side:?Men national detailstyring af kommunerne vil udhule nærdemokratiet. Prioriteringen af serviceniveauet vil ske langt væk fra borgerne, og central vil man have vanskeligt ved at tilpasse sig borgernes konkrete ønsker og behov. Øget national styring indebærer samtidig en betydelig risiko for at være mindre økonomisk effektiv.?
Seks temamøder
Regeringen har samtidig nedsat et ministerudvalg, som skal udarbejde en strategi for, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor sikres i fremtiden.
Ministerudvalget for kvalitet i den offentlige sektor, som det hedder, vil frem til maj 2007 afholde seks temamøder. Fem ministre får således ansvaret for at få organisationer og enkeltpersoner til at give deres bud på, hvordan kvaliteten af den offentlige service bliver bedre inden for fem områder:
1. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
2. Sammenhængende service ? med respekt for borgerne: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
3. Klare mål og resultater: Finansminister Thor Pedersen (V)
4. Nytækning, konkurrence og mest kvalitet for pengene: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)
5. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K)
Møderne er følgende:
30. nov. 2006 - Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar
Ordstyrer indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.
Her skal bl.a. diskuteres: Hvor er der særligt perspektiv i at udbrede frit valg? Hvilke barrierer oplever borgerne for frit valg? Hvordan sikre det, at brugerne inddrages tættere i udviklingen af servicetilbud? Hvor går grænsen for, hvilke serviceydelser, det offentlige skal levere?
11. jan. 2007 Sammenhængende service ? med respekt for borgerne
Ordstyrer socialminister Eva Kjer Hansen
Her skal bl.a. diskuteres: Hvordan sikres enkle og overskuelige adgange til det offentlige, der passer til borgernes behov? På hvilke områder er registerloven, persondataloven og reglerne om tavshedspligt en forhindring for en mere sammenhængende service?
8. feb. 2007 - Klare mål og ansvar for resultater
Ordstyrer finansminister Thor Pedersen
Stikord, blandt mange andre: Hvordan kan vi med mål- og rammestyring sikre et klarere ansvar mellem stat og kommuner? Hvordan formidles de politiske prioriteringer og målsætninger og resultater klart til borgerne? Hvordan udbredes og tilrettelægges målstyring og opfølgning, så det giver mening i hverdagen for ledere og medarbejdere?
22. marts 2007 - Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)
Temaer til diskussion bl.a.: Hvad er de centrale barrierer for øget konkurrence og inddragelse af private virksomheder i leveringen af service? Hvordan fremmer vi en kultur og skaber incitamenter, der understøtter nytænkning og innovation?
19. april 2007 - Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K)
Her skal bl.a. diskuteres: Har lederne i det offentlige de nødvendige ledelsesværktøjer? Hvordan udnyttes medarbejdernes viden og kompetencer bedre? Hvordan sikres større udbredelse af resultatløn? Hvad er de bedste medtoder til at mindske nedslidning? Hvordan kan den offentlige sektor blive bedre til at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere.
24. maj 2007 - Strategi for en kvalitetsreform
Afsluttende møde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.