dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lolland klima-opruster op til 2009

Kommunen præsenterer de muligheder inden for vedvarende energi, som Lolland har at byde på under FN´s klimakonference i 2009
- Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt forbillede takket være handlekraft, sund økonomi og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale miljø- og energiudfordringer.

Sådan indleder borgmester Stig Vestergaard (S) det katalog, Lolland Klimax2009, som kommunen skal bruge for at markedsføre sig i konkurrencen om at blive det førende udstillingsvindue for dansk og international energiteknologi op til og under FN´s klimakonference i København i 2009.

- Konkurrencen er hård, men med Lolland Klimax2009 har vi vundet et forspring, fordi vi allerede to år inden klimakonferencen kan vise, hvad vi har at tilbyde, siger Stig Vestergaard. Han er sikker på, at Lolland bliver vinderen.

Kommunen satser på holistiske løsninger indenfor vedvarende energi og miljø. De omfatter kommunens konkrete og eksisterende løsninger for brint, vind, bølger og intelligent varmeforsyning.

Og ikke mindst fremhæver Lolland KlimaX2009 sit samarbejde med private investorer og teknologiudviklere. Det resulterede for nylig i, at en gruppe investorer vil opføre Danmarks mest avancerede biogasanlæg i Nakskov.

Det er kommunens eget energiselskab LOKE Energi Holding A/S, der financierer Klimax2009, som er udarbejdet af Baltic Sea Solutions.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lolland-klima-opruster-op-til-2009

GDPR