
Borgmester Stig Vestergaard (A) hæfter sig ved, at aftalen med de nye ejere indeholder en jobgaranti for Scandlines 2.700 medarbejdere.
- Scandlines er en stor og vigtig arbejdsplads for Lolland Kommune. Derfor er det naturligvis glædeligt, at der er lavet aftaler om jobgaranti i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, siger Stig Vestergaard (A).
Gevinst for kommunen
Lollands borgmester ser salget som en gevinst for kommunen og forventer, at de nye ejere vil investere i en fortsat udvikling af Fugleflugtslinjen mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Femern.
- Fugleflugtslinjen er et ?guldæg? for Scandlines og en af Europas mest effektive trafikmaskiner. Men på grund af de langvarige forhandlinger om salg af færgeselskabet har al udvikling og nyinvestering i trafikmaskinen været sat mere eller mindre i stå det sidste halvandet år.
Med ejerskiftet har jeg en begrundet forventning om nye investeringer i Rødbyhavn, siger Stig Vestergaard.
Fakta: 11,6 mia. kr.
Scandlines er solgt til et internationalt konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, Munich, 3i Group, København og Frankfurt am Main og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock overtager alle aktierne i Scandlines for et beløb på 1,56 mia. Euro, svarende til ca. 11,6 mia. kr.
Salget er betinget af godkendelse fra Folketingets Finansudvalg, Deutsche Bahn AG's bestyrelse, det tyske Ministerium for Trafik Byggeri og Byudvikling samt EU's konkurrencemyndigheder. Disse godkendelser forventes indhentet i løbet af ca. 2 måneder, oplyser Transport- og Energiministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.