Det er nemlig ulovligt at erstatte et afgiftsbelagt brændsel, som for eksempel naturgas, med et ikke afgiftsbelagt brændsel som bioolie.
Det er 'statsfinansielle hensyn', der ligger til grund for loven. Hvis alt for mange bruger en brændselstype, der ikke er afgift på, vil staten ganske enkelt miste for store indtægter. Derfor blev varmeforsyningsloven ændret i juni 2004, så de statsfinansielle hensyn medtages i kommunernes varmeplanlægning.
Paradokset er imidlertid, at afbrænding af bioolie er mere CO2-venligt end naturgas. For eksempel vil Hedensted Fjernvarme, der producerer til ca. 1.800 brugere, ifølge deres egne udregninger kunne nedbringe sit årlige udslip af CO2 med 9.680 tons ved at bruge bioolie i stedet for naturgas.
- At vi på grund af loven er tvunget til at sige nej til en CO2-venlig varmeproduktion strider meget imod vores principper om miljøvenlighed. Lovgivningen peger i stik modsatte retning af regeringens udmeldinger om vigtigheden af nedbringelse af CO2-udledning. Loven bør naturligvis afspejle de mange gode intentioner, regeringen har på miljøområdet. Ellers giver de jo ingen mening, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen (S).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.