Rester fra omstridte sprøjtegifte, der lovligt bruges mod svamp i kornmarker, siver fortsat i høje koncentrationer ned til grundvandet. Det viser en ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus.
I 2020 slog forskere for første gang fast, at giftstofferne kan ende i det danske grundvand, som vi henter drikkevand fra. I år er konklusionen den samme.
Det drejer sig om nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. Stoffet mistænkes for at være hormonforstyrrende. Desuden er der fundet rester af ukrudtsmidlet propyzamid, der kan fremkalde kræft.
Miljøminister Lea Wermelin (S) bad sidste år om en revurdering af brugen af svampemidler. Hun er klar til at indføre restriktioner.
- Det danske drikkevand er helt unikt. Det skal vi passe på, også til kommende generationer. Derfor bliver jeg selvfølgelig bekymret, siger Wermelin.
Men ifølge Miljøstyrelsen giver fundene i grundvand ikke tilstrækkeligt grundlag til at forbyde svampemidlerne. Ifølge EU's regler kan et stof kun forbydes, når der er vist en uacceptabel risiko. Det kræver, at værdierne overskrides i hele året.
Ikke den bedste historik
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), kræver, at Lea Wermelin forbyder stofferne.
- Vi har haft denne viden i årevis. Alligevel tøver ministeren med at gøre noget. Det er ikke godt nok, siger hun og håber, at partierne vil presse regeringen til en uvildig juridisk vurdering af muligheden for forbud.
- Miljøstyrelsen har jo ikke den bedste historik, når det gælder fortolkning af EU-regler, siger hun.
Maria Reumert efterlyser tilsagn fra Wermelin om, at rent drikkevand vægter langt højere end landbrugets økonomi.
- Samt at ministeren også er klar til at udfordre EU-reglerne, hvis det viser sig, at det ikke er muligt inden for gældende regler at trække i håndbremsen, siger hun.
Intet alternativ
I Landbrug & Fødevarer kalder miljødirektør Anders Panum Jensen det afgørende for landbruget, at man kan bekæmpe svamp i blandt andet korn og kartofler.
- Det er Miljøstyrelsen, der har vurderet stofferne, og det læner vi os op ad, siger han.
Landbrug & Fødevarer er imod sprøjtefrie zoner rundt om vandindvingsområder, medmindre der er konkret risiko.
- Hvis der er fagligt belæg for, at pesticider kan udvaskes til grundvandet, ønsker vi ikke at bruge dem, siger Anders Panum Jensen.
Der er ifølge ham ikke alternativer til midlerne. Landbruget støtter udvidet test af alle pesticider på forsøgsmarker, siger miljødirektøren.
Risikoanalyse udbedes
I vandværkernes forening, Danva, mener seniorkonsulent Claus Vangsgård, at det rigtige er at friholde zoner for sprøjtning.
- Men vi har arbejdet i 20 år for at få udpeget særligt sårbare lerjorder, og det er ikke sket endnu.
- Vi vil hellere have gennemført en risikoanalyse: Hvilke vandindvindingsområder kan vi ikke tåle at tabe?
Mange steder i Vestjylland kan vandet godt erstattes, mens det på mange små øer er umuligt at finde nyt vand.
- For de store byer må vi også vurdere indvindingsområderne og deres betydning for forsyningssikkerheden, siger Claus Vangsgård.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
