
Skilteskove er ikke velkomne i Danmark. Vi vil nødig ligne Sydeuropa på dette område, og derfor er lovgivningen stram omkring skilte ved specielt motorveje og på offentlig grund.
Men nu har flere kommuner fået en ny udfordring: lysskilte. LED-skærme med blinkende budskaber og levende billeder kan erhverves for relativt få penge, og de dukker op i det offentlige rum til både myndigheder og beboeres fortrydelse og besvær.
Aarhus er særlig ramt af skilteproblemer. I øjeblikket verserer der en lille håndfuld sager, hvor enten naboer, kommunen eller politiet ønsker LED-skærme taget ned, fordi de generer eller direkte er opsat i modstrid med reglerne.
En særlig grotesk sag handler om et stort lysskilt ved Christian X's Vej i Viby, som er ulovligt opsat på kommunal grund, men som ejeren trods flere påbud ikke har fjernet - ifølge Aarhus Stiftstidende fordi sidstnævnte ikke er god til at tjekke sin e-boks, og derfor ikke har forholdt sig til kommunens henvendelser. Han slipper med en bøde på 5.000 kr., hvis han fjerner skiltet inden 20. november, hvor det uhindret har fået lov at lyse op i flere måneder.
Kommunen har tidligere ført en langvarig sag mod en skilteopsætter på Skanderborgvej i Viby, som i første omgang nægtede at følge kommunens påbud om at fjerne en stor lysreklame opsat på en husmur tæt på et befærdet kryds.
Forvirende lovgivning og regler
Hos kommunen arbejder man i øjeblikket med præcise retningslinjer for opsætning af lysskilte, for som de er nu, kan de forvirre mere end vejlede.
Skilte kan være reguleret i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst servitut for ejendommen. Her kan der være fastsat præcise bestemmelser for skiltningen, for eksempel type, placering og størrelse.
Der kan også være en bestemmelse om, at kommunen altid skal godkende skiltningen forud for opsætningen.
Større skilte kræver altid en konstruktiv byggesagsbehandling af hensyn til sikkerheden, blandt andet fritstående skilte med en skilteflade større end to kvadratmeter. Er der ikke en byplanvedtægt eller lokalplan for området, kan ejeren i princippet sætte en mindre reklameskærm op, med mindre politiet vurderer, at skiltet skal fjernes af hensyn til trafiksikkerheden. Eller hvis kommunen i henhold til byggeloven forlanger skærmen nedtaget, hvis den er til ulempe eller virker skæmmende på omgivelserne.
Men hverken skilteejere, kommune eller politi tolker reglerne ens.
I Hvidovre har komikeren Amin Jensen i to år ligget i strid med kommunen på grund af et lysskilt anbragt på komikerens tagryg. Naboer klagede, kommunen udsendte påbud, men Amin Jensen vandt i byretten, hvorefter politiet beordrede skiltet nedtaget, fordi det udgjorde en sikkerhedsrisiko for trafikanter.
Amin Jensen klar med endnu større skilt
Truslen om dagbøder fik Amin Jensen til at tage skiltet ned, men sagen ender i Landsretten i begyndelsen af næste år, og får han medhold, vil Amin Jensen opsætte et endnu større skilt på 22 kvadratmeter på sit tag.
Odense Kommune satte sidste år hårdt mod hårdt, da et firma ville sætte en stor reklameskærm op i byen. Firmaet stævnede kommunen og krævede 5,8 mio. kr. i erstatning, men byretten frikendte i august i år Odense Kommune i - sagen er anket til Landsretten.
Sagen er ikke den første og med stor sikkerhed ikke den sidste på området i hverken Odense eller andre byer, hvor muligheden for en relativ billig reklamesøjle frister entreprenante firmaer.
- Tidligere regulerede det her område sig selv, for skærmene var ret dyre. Men i takt med, at de bliver billigere og billigere, kommer der flere og flere af dem, og ikke alle har lige let ved at hitte ud af reglerne, siger kontorchef Torben Simonsen, Byggeri i Aarhus Kommune til Aarhus Stiftstidende.
Og måske kræver lysskilte blot tilvænning som meget anden ny teknologi. Og så kan det være værd at huske tilbage på lystavlernes indtog på fodboldstadions for tre årtier siden. Her sagde TV2 nej til at sende kampe fra stadions med reklameskilte med skiftende tekst og billeder, fordi stationen vurderede, at det ville ødelægge seeroplevelsen og fjerne opmærksomheden fra begivenhederne på banen.
I dag leder man forgæves efter en tv-transmiteret fodboldkamp uden lystavler rundt om hele banen. Også på TV2.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.