Valgresultatet fra KV09, KV13, KV17 og KV21 skal nu beregnes igen af de to professorer, der har kritiseret den d'Hondtske for at tilgodese de store partier, skriver Danske Kommuner.
Det er professor emeritus Jørgen Elklit og professor Ulrik Kjær, som indenrigsminister Kaare Dybvad (S) efter et spørgsmål fra EL, SF og R har bedt gå i gang med at sammenligne metoden med en anden, Sainte-Laguës metode, ved de seneste fire valg i alle 98 kommuner.
Som tidligere beskrevet i Valgmatematematik snyder de små har Kjær og Elklit sammenlignet de to metoder i alle kommunerne ved KV17 - og kunne blandt andet konstatere, at Alternativet, som dengang kom ind i 15 kommuner, ville have fået plads i 42 kommuner med en mere retfærdig beregning, og Nye Borgerlige, som fik et mandat, i Hillerød, ville have fået plads i 13 kommuner.
Ifølge forskerne bør både den gamle formel, som er opfundet af den belgiske jurist Victor D'Hondt, og den senere danske tilføjelse med valgforbund, afskaffes for at opnå en bedre overensstemmelse mellem stemmer og mandater.
Kommunalordfører Jan Bjergskov Larsen (SF) er ifølge Danske Kommuner tilfreds.
– Det bliver interessant at se, hvad konklusionen bliver, og om man politisk er villig til at handle på det. Det værste er jo at få en klokkeklar konklusion, og at man så ikke vil forholde sig til den eller tage konsekvensen af den, siger han.
Også De Radikale er glade for undersøgelsen, mens Enhedslisten er skeptisk overfor alternativer.
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.