dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mange lærere fortsat usikre på ny teknologi

18.000 lærere har været på IT-kurser, men mange er stadig "teknologisk usikre", viser ny evaluering af IT i folkeskolen
28. APR 2005 13.51
18.000 lærere og pædagoger er siden 2001 blevet klogere på IT og medier efter at have deltaget i pædagogisk it-efteruddannelse. Men mange lærere fravælger fortsat den ny teknologi i undervisningen på grund af "teknologisk usikkerhed".

Det fremgår af en evaluering af Undervisningsministeriets projekt "IT, medier og folkeskolen" (ITMF), der offentliggøres i dag. ITMF-projektet blev gennemført i 2001-2004 med en økonomisk ramme på 323 millioner kroner.

I evalueringen, som er lavet af Rambøll Management, fremgår det at der "stadig er et stykke vej til en pædagogisk relevant og kompetent integration i undervisningen".
- Mange lærere fravælger fortsat it og medier som en naturlig og integreret del af undervisningen, og de gør det på grund af deres teknologiske usikkerhed snarere end på baggrund af pædagogiske/didaktiske vurderinger, skriver Undervisningsministeriet i dag.

Projekter på hver fjerde skole
Projektet har blandt andet betydet, at alle skoler i Danmark har fået tilbudt at få forbedret deres IT-infrastruktur. I næsten hver anden kommune, og på hver fjerde skole, er undervisning og undervisningsmaterialer i IT og medier blevet udviklet i samarbejde med forskere, uddannelses-institutioner, it- og medieeksperter.
I de syv rapporter, som udgør evalueringen, fremhæves flere kommuner, for eksempel:
- Lyngby-Taarbæk Kommunes projekt "Elevernes egne data i naturfagsundervisningen"
- Hinnerup Kommunes projekt "It som redskab i skrive-/læsekompetencecenteret"
- Svendborg Kommunes projekt "Svendborg byprojekt" ? en platform og en portal, der tillader alle i kommunens skolesystem at kommunikere i klassen, på skolen, mellem skolerne og mellem skole og hjem.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mange-laerere-fortsat-usikre-paa-ny-teknologi

GDPR