København og Frederiksberg sender metro-regning til alle landets skatteydere, mener trafikforsker
23. OKT 2004 18.22
Grunden til, at København får endnu en metrolinie, skyldes en uheldig sammenblanding af kommmunale og statslige interesser. Det mener trafikøkonom Uffe Jacobsen.
En såkaldt letbane i jordhøjde er langt bedre og billigere end metroløsningen. Men Københavns og Frederiksberg kommuner skulle i så fald finansiere den selv. Metroen er så dyr, at staten er nødt til at medfinansiere, og det er grunden til at kommunerne foretrækker den dyre løsning, mener Uffe Jacobsen.
Regeringen har sikret sig, at udgiften ikke kommer på finansloven fordi salg af havnegrunde skal finansiere byggeriet. Den første metrolinie er også finansieret via grundsalg i Ørestaden, men Ørestadsselskabet er nødt til at bede om flere og flere lånegarantier for at få økonomien til at hænge sammen. Skatteyderne står tilbage med regningen.
- Letbane-løsningen er ikke dyr nok til, at staten vil putte penge i projektet. Derfor vælger man Cityringen, hvor staten er nødt til at skyde penge i projektet. Dermed bliver metroen halvt så dyr for de to kommuner, der smart sender regningen videre til alle landets skatteborgere, siger Uffe Jacobsen til Berlingske Tidende.
Nordjysk vrede
Nordjyllands amtsborgmester, Orla Hav (S), er vred over regeringens forslag, som betyder at endnu flere trafikinvesteringer går til hovedstadsområdet.
- Men det er tilsyneladende håbløst at argumentere for en mere ligelig fordeling i dette samfund, siger Orla Hav ifølge DR Nyheder.
Finansminister Thor Pedersen afviser.
- I det projekt, der er gjort op til 13,5 milliarder kroner, bidrager staten med at indskyde Københavns Havn. Det er værdier for cirka 3 milliarder kroner, som i dag ligger i hovedstaden, der forbliver i hovedstaden. Det er ikke penge, der tages over skatterne, udtaler finansministeren.
Ifølge Orla Hav har Trafikminister Flemming Hansen (K) udtalt, at der med investeringen på de 13 milliarder kroner i København ikke er penge til andre trafikinvesteringer de næste 11 år. Dermed kan det blive svært for Nordjylland at få etableret den planlagte tredie limfjordsforbindelse.
lg
En såkaldt letbane i jordhøjde er langt bedre og billigere end metroløsningen. Men Københavns og Frederiksberg kommuner skulle i så fald finansiere den selv. Metroen er så dyr, at staten er nødt til at medfinansiere, og det er grunden til at kommunerne foretrækker den dyre løsning, mener Uffe Jacobsen.
Regeringen har sikret sig, at udgiften ikke kommer på finansloven fordi salg af havnegrunde skal finansiere byggeriet. Den første metrolinie er også finansieret via grundsalg i Ørestaden, men Ørestadsselskabet er nødt til at bede om flere og flere lånegarantier for at få økonomien til at hænge sammen. Skatteyderne står tilbage med regningen.
- Letbane-løsningen er ikke dyr nok til, at staten vil putte penge i projektet. Derfor vælger man Cityringen, hvor staten er nødt til at skyde penge i projektet. Dermed bliver metroen halvt så dyr for de to kommuner, der smart sender regningen videre til alle landets skatteborgere, siger Uffe Jacobsen til Berlingske Tidende.
Nordjysk vrede
Nordjyllands amtsborgmester, Orla Hav (S), er vred over regeringens forslag, som betyder at endnu flere trafikinvesteringer går til hovedstadsområdet.
- Men det er tilsyneladende håbløst at argumentere for en mere ligelig fordeling i dette samfund, siger Orla Hav ifølge DR Nyheder.
Finansminister Thor Pedersen afviser.
- I det projekt, der er gjort op til 13,5 milliarder kroner, bidrager staten med at indskyde Københavns Havn. Det er værdier for cirka 3 milliarder kroner, som i dag ligger i hovedstaden, der forbliver i hovedstaden. Det er ikke penge, der tages over skatterne, udtaler finansministeren.
Ifølge Orla Hav har Trafikminister Flemming Hansen (K) udtalt, at der med investeringen på de 13 milliarder kroner i København ikke er penge til andre trafikinvesteringer de næste 11 år. Dermed kan det blive svært for Nordjylland at få etableret den planlagte tredie limfjordsforbindelse.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
