
- Udvalget har tilsyneladende slet ikke haft blik for, at der foregår vigtige ting i børns udvikling i årene før skolen og i timerne efter skoletid. Anbefalingerne peger entydigt i retning af mere og tidligere skole og mindre barndom og fritid, samtidig med at pædagogerne centralt fra får indskrænket deres professionelle handlerum. Det er efter min mening et opgør med det bedste i dansk børnepolitik, siger BUPL-formand Birgit Elgaard.
BUPL fremhæver, at udvalgets anbefalinger går på at lave forsøg med heldagsskole, fremskynde skolestarten, afskaffe børnehaveklassen og gøre børnehaven mere skoleforberedende, samt pålægge daginstitutionerne flere dokumentations- og evalueringsopgaver.
Skolestartsudvalget foreslår desuden, at alle fritidsinstitutioner skal tilbyde lektiehjælp.
- Pædagogerne er uddannet til at se, hvad det enkelte barn har brug for, og for nogle børns vedkommende er det lektiehjælp. Derfor tilbyder halvdelen af SFO\'erne allerede i dag lektiehjælp. Men lektiehjælp i traditionel forstand er ikke det rigtige for alle børn, og man må være klar over, at med den nuværende personaledækning i fritidsinstitutionerne bliver lektiehjælp indført på bekostning af noget andet - der er ikke tid til det hele. Derfor er det forkert, at regeringen udelukker muligheden for at pædagoger, forældre og lærere i fællesskab kan lave en lokal prioritering for netop deres SFO, siger Birgit Elgaard.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.