MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har foreløbigt identificeret 150 patienter, der har fået amputeret et ben de seneste ti år, som kunne være undgået. Det fremgår af regionens hjemmeside, skriver Jyllands-Posten.
Det er speciallæger i karkirurgi, der har identificeret dem for regionen. Patienterne skal nu vejledes i at søge erstatning. 29 behandlingsforløb fra 2012 til 2013 mangler dog fortsat at blive gennemgået. De 150 patienter, der kunne have undgået en amputation, er dog færre end først skønnet.
I foråret lød det i en ekstern analyse i regionen, at vurderingen var, at op mod 92 patienter hvert år kunne have fået foretaget en amputation unødigt over en årrække. Regionen nedjusterede senere det skøn til 47 patienter årligt, og det tal er nu nede på 15 patienter om året. I alt skal 1816 hospitalsjournaler gennemgås.
Af de 150 patienter er 57 af dem i live i dag. De har nu modtaget et brev fra Region Midtjylland.
- Enhver patient kan desuden uanset fagfolkenes vurdering anmelde en sag til patienterstatningen, hvis man mener, at der er sket fejl i behandlingen. Det samlede antal benamputerede, som skal have erstatning, kendes først, efter at Patienterstatningen har behandlet anmeldte sager, siger regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen i en meddelelse.
Via Skifteretten er regionen i gang med at kontakte boet efter 93 afdøde patienter, lyder det videre på regionens hjemmeside.
/ritzau/
Redigeret 31. aug. kl. 6.06: Rubrik og underrubrik justeret til "muligvis fejlamputerede"
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.