Amter og kommuner politi-anmelder kun få forurenere, mener professor
25. OKT 2005 7.16
Det er blevet nemmere at svine miljøet til: Bøderne for alvorlig forurening er blevet mindre, ligesom amter og kommuner politianmelder for få.
Det skriver professor i strafferet Gorm Tofte Nielsen, Aarhus Universitet, i en rapport til Miljøstyrelsen.
- Vi har ikke de helt store sager længere, og det tror jeg skyldes, at de ikke bliver anmeldt, siger professoren til Politiken.
Gorm Toftegaard Nielsen har sammenlignet straffesager på området fra 2003-2004 med sager fra 1993-1994.
I perioden 1993-1994 var strafudmålingen for de fem mest alvorlige sager på miljøområdet på i alt 80 dages hæfte, bøder på i alt 950.000 kr. samt konfiskation af 1,2 mio. kr.
De tilsvarende tal i 2003-2004 lyder på bøder for 415.000 kr. - men ingen frihedsstraffe og ingen konfiskationer, skriver avisen.
I de fleste sager accepterer virksomhederne politiets bødeforlæg - og det tyder på at de er for lave: Havde virksomhederne været utilfredse med straffen, kunne de indbringe den for domstolene, men det sker i påfaldende få tilfælde, noterer Gorm Toftegaard Nielsen sig. Tilmed skærper domstolene ikke straffene i de få sager, der så indbringes.
- Meget tyder på, at domstolene ikke er indstillet på at idømme mere mærkbare sanktioner, konkluderer professoren.
- Hvis kommunerne undlader at anmelde alvorlige sager, er det selvfølgelig uacceptabelt, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
I KL forstår man ikke kritikken:
- Kommunerne følger bestemt miljøsagerne til dørs. Nogle gange bliver ulovlighederne vare bragt i orden, før politiet bliver involveret, forklarer Kurt Hockerup (K), formand for KLs Miljøudvalg, til avisen. cgt/
Det skriver professor i strafferet Gorm Tofte Nielsen, Aarhus Universitet, i en rapport til Miljøstyrelsen.
- Vi har ikke de helt store sager længere, og det tror jeg skyldes, at de ikke bliver anmeldt, siger professoren til Politiken.
Gorm Toftegaard Nielsen har sammenlignet straffesager på området fra 2003-2004 med sager fra 1993-1994.
I perioden 1993-1994 var strafudmålingen for de fem mest alvorlige sager på miljøområdet på i alt 80 dages hæfte, bøder på i alt 950.000 kr. samt konfiskation af 1,2 mio. kr.
De tilsvarende tal i 2003-2004 lyder på bøder for 415.000 kr. - men ingen frihedsstraffe og ingen konfiskationer, skriver avisen.
I de fleste sager accepterer virksomhederne politiets bødeforlæg - og det tyder på at de er for lave: Havde virksomhederne været utilfredse med straffen, kunne de indbringe den for domstolene, men det sker i påfaldende få tilfælde, noterer Gorm Toftegaard Nielsen sig. Tilmed skærper domstolene ikke straffene i de få sager, der så indbringes.
- Meget tyder på, at domstolene ikke er indstillet på at idømme mere mærkbare sanktioner, konkluderer professoren.
- Hvis kommunerne undlader at anmelde alvorlige sager, er det selvfølgelig uacceptabelt, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
I KL forstår man ikke kritikken:
- Kommunerne følger bestemt miljøsagerne til dørs. Nogle gange bliver ulovlighederne vare bragt i orden, før politiet bliver involveret, forklarer Kurt Hockerup (K), formand for KLs Miljøudvalg, til avisen. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
