RANDERS: Miljøministeriet nedsætter et nyt miljøskadeudvalg, skriver TV2 Østjylland. Udvalget skal granske miljøskadereglerne og komme med bud på, hvordan man kan ændre dem. Målet er at sikre, at det for fremtiden er forureneren, der betaler omkostningerne af en forurening.
Udvalget nedsættes i kølvandet på Nordic Waste-skandalen, der har efterladt Randers Kommune og dens borgere med en foreløbig regning på ca. 300 mio. kr., efter den ansvarlige virksomhed gik konkurs kort efter, at den fik et påbud om at stille økonomisk sikkerhed.
Ifølge mediet er det kun formanden for udvalget, der er på plads. Det bliver Rasmus Grønved Nielsen, lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De øvrige medlemmer vil komme fra forskellige ministerier og interesseorganisationer. Udvalgets arbejde forventes færdigt i slutningen af 2025.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.