Mindre kontrol skal frigøre hjælp til ældre

Der har i årevis været et ønske om at frigøre medarbejdere i ældreplejen, så de skulle bruge mindre tid på kontrol og mere tid på de ældres behov.

Men det er kompliceret, og nogle af reglerne er indført af god grund. Alligevel varslede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, at der skulle være mindre kontrol i ældreplejen.

I efteråret blev der nedsat et panel af eksperter. Panelet foreslår nu blandt andet to nye modeller for, hvordan de ældre henvises til hjælp.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) tog mandag imod anbefalingerne på Plejecenter Rosenvang i Vordingborg.

- Vi kan ikke blive ved med alle de der skåltaler, der handler om bureaukrati. Det har man set under tidligere regeringer. Det handler om at turde gå mere grundlæggende til værks. Vi har kigget bredt, fordi vi er nødt til at forholde os til det hele, sagde ministeren.

Eksperternes forslag

Eksperterne foreslår blandt andet, at hjælpen enten besluttes af et fast tværfagligt hold i dialog med den ældre - det samme hold yder hjælpen til den ældre.

Eller at kommunerne kan udarbejde forskellige pakker, som ældre kan indstilles til. Inden for hver pakke skal medarbejderen sammen med den ældre tilrettelægge hjælpen.

Det er på tide, at der sker noget nyt, erkender Astrid Krag.

For høje dokumentationskrav

Per Okkels har været departementschef i ti år i Sundheds- og Ældreministeriet og er formand for panelet af eksperter. Han mener, at kravene om dokumentation er gået for vidt.

- Når jeg skal op af sengen, så bliver det dokumenteret, at det kommer jeg. Og når jeg kommer ned igen, så dokumenterer man også det. Hvorfor skal man dokumentere noget, som er det, man bør gøre, og det man har besluttet at gøre? Hvorfor nøjes man ikke bare med at dokumentere, når det ikke er? Jeg ved godt, hvorfor man gør det, fordi hvis der kommer en klagesag, så kan man dokumentere det. Men stol dog på personalet, siger han.

Både Krag og Okkels vedkender sig, at de selv har været med til at opbygge systemet, som det ser ud i dag. Okkels mener, at det gør ham til "den bedste kritiker bagefter".

Der er grund til at tro, at forslagene kan mindske bureaukrati, mener Bjarke Oxlund, professor MSO ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

- Det vil jeg tro, det kan. Det er den erfaring, man har gjort sig i frikommunerne, hvor man har kunnet eksperimentere. Men det er klart, at vi står i et skisme.

- Det kræver, at vi alle er klar til at sætte det mere fri. Hvis nogen skal have større mulighed for at udøve skøn, skal vi have en større åbenhed over for, at der bliver begået fejl, siger han.

Mangler medarbejdere

Et af de grundlæggende problemer er at få fat i flere medarbejdere, da færre lader sig uddanne i dag.

Spørgsmålet er, om forslagene kan være med til at vende udviklingen.

- Det er et stort og godt spørgsmål. Rekrutteringen i fagene er vigtig, og der er gode takter her, for når de får lov til at foretage flere skøn, gør det arbejdet mere meningsfuldt.

- Der er glimt af håb for, at det rent faktisk bliver bedre, siger Oxlund.

Regeringen vil nu se på forslagene og tage dem op med de øvrige partier.

Fakta: Panelets to modeller for henvisning af ældre.
 

• Visitation som "gatekeeperfunktion": I denne model skal visitationen alene tage stilling til, om den ældre vurderes at have behov for hjælp. Ikke hvilken hjælp den ældre skal have. Hvis den ældre har behov for hjælp, skal hjælpen udmåles af et fast, tværfagligt team, som er det samme team, der yder hjælpen til borgeren.
• Visitation i pakker: Her udarbejder kommunen et antal pakker, som hver især har en ramme for hjælpen. Den ældre visiteres til en bestemt pakke, og inden for denne pakke skal medarbejderen i dialog med borgeren tilrettelægge den rette hjælp.

/ritzau/