De frivillige organisationer - store som små - er en særdeles vigtig aktør i det sociale arbejde, og de får med årets satspuljeaftale styrket deres muligheder for at sætte nye ideer i værk, oplyser Velfærdsministeriet.
Det sker efter nogle nye kriterier, som har til formål at øge projekternes faglighed og det nyskabende element inden for socialpolitikken.
Ved næste års satspuljeforhandling vil der på samme vis som i år blive meldt et socialpolitisk tema ud, som private, frivillige organisationer kan søge midler til. Organisationerne vil kunne komme med forslag til fremtidige temaer.
Med den nye procedure er partierne enige om, at de forslag, der udvælges, sker efter kriterier, hvor der lægges vægt på det nyskabende i ideerne. Dette kan forstås i bred forstand. For eksempel kan en tidligere veldokumenteret indsats, som en organisation foreslår inden for en ny målgruppe, også i sig selv rumme et nyt element.
For at sikre, at de projekter, der allerede er i gang og skal løbe i flere år, ikke kommer i klemme, er partierne enige om en overgangsordning. De er ligeledes enighed om at sikre støtte til driften eksempelvis brugerorganisationer, rådgivninger og andre, der udfylder en vigtig plads i det sociale arbejde i Danmark, men ikke naturligt kan forankres i en enkelt eller flere kommuner.
Den nye procedure har også til formål at lette arbejdet med ansøgninger for de frivillige, sociale organisationer.
Der vil være færre spildte ansøgninger, når de frivillige organisationer kender temaet og ved, om deres projekt ligger inden for rammen.
Det bemærkes, at der ikke er en samlet satspuljeaftale før de decentrale delaftaler er konfirmeret på et centralt møde i Finansministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.