Fire måneder ikke nok til at gøre ny musik uaktuel, mener kulturministeren
24. NOV 2004 14.09
Et forslag til en ny bekendtgørelse om musikudlån på bibliotekerne har mødt modstand fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) foreslår, at der fremover skal gå fire måneder før ny dansk og udenlandsk musik må udlånes på bibliotekerne. Tanken er, at karenstiden vil stimulere musiksalget og mindske piratkopieringen.
Men det vil svække af borgernes frie og lige adgang til information, mener Danmarks Biblioteksforening.
En karenstid på musik stiller borgere, der inspireres af musik, ringere end borgere, der inspireres af det trykte ord, og er dermed i modstrid med intentionerne i biblioteksloven, mener foreningen.
Ikke i strid med loven
- Jeg mener ikke, at den foreslåede karenstid er i strid med biblioteksloven eller lovens intentioner, siger kulturministeren i et svar til folketingsmedlem Poul Qvist Jørgensen (S).
Ministeren henviser til, at ligestilling af medierne kun handler om de medier, som folkebibliotekerne er forpligtet til at stille til rådighed. Det skal sammenholdes med de medier, som folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille til rådighed.
Med hensyn til aktualiteten svarer Brian Mikkelsen:
- Det er min opfattelse, at en karenstid for musikcd'er af fire måneders varighed ikke kan betragtes som en fravigelse af aktualitetsprincippet.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.