Udslip fra Grindstedværkets spildevandsdepot under Kærgaard Klitplantage tages op med miljøminister Connie Hedegaard (K)
Kristendemokraternes miljøordfører, Mogens Nørgaard Pedersen har kaldt miljøministeren i et åbent samråd om giftdepotet i Folketingets miljøudvalg.
I næsten 50 år er kemikalieforurenet spildevand sivet ud i Vesterhavet. En oprydning af depotet er aldrig blevet til noget på grund af uenighed om, hvem der skal betale.
Mogens Nørgaard Pedersen vil blandt andet have belyst, hvor længe staten har kendt til forureningen, og om virksomheden Danisco Ingredients, som ejer Grindstedværket, har haft en forældet tilladelse til at deponere det forurenede spildevand.
Staten betaler kun ved konkurs
- Nu skal vi først have afdækket hele denne sag. Men der er ikke tvivl om, at staten bør gå ind og tage mere ansvar for gamle forureningssager.
Han øsnker at miljøministeren fortæller, hvad staten skal gøre når deponeringen har fundet sted for mange år siden, og virksomheden i øvrigt har fulgt alle regler og tilladelser.
- I dag er det sådan, at kun når en virksomhed er gået konkurs, som i tilfældet med Proms, har staten pligt til at betale for oprydningen, siger Mogens Nørgaard Pedersen.
Fakta
Grindstedværket fik mellem 1956 og 1973 lov til at deponere spildevand fra medicinproduktion i plantagen. Udkørslen blev standset efter advarsel fra Sundhedsstyrelsen, men da var omkring 300.000 ton allerede deponeret under klitplantagen. Spildevandet var forurenet med kulbrinter, klorerede opløsningsmidler og kviksølvforbindelser.
I 1987 vedtog Ribe Amt en plan for, hvordan den forurenede jord kunne graves op og lægges i et specialbygget depot. Prisen ville være omkring 20 millioner kroner. Men hverken staten, amtet eller Danisco mener de skal betale for oprydningen.
En undersøgelse foretaget af Ribe Amts spildevandskontor for to år siden konkluderede, at der årligt løber 100 ton spildevand fra depotet ud i Vesterhavet. Dyrelivet er uddødt i den sydlige del af området.
lg
I næsten 50 år er kemikalieforurenet spildevand sivet ud i Vesterhavet. En oprydning af depotet er aldrig blevet til noget på grund af uenighed om, hvem der skal betale.
Mogens Nørgaard Pedersen vil blandt andet have belyst, hvor længe staten har kendt til forureningen, og om virksomheden Danisco Ingredients, som ejer Grindstedværket, har haft en forældet tilladelse til at deponere det forurenede spildevand.
Staten betaler kun ved konkurs
- Nu skal vi først have afdækket hele denne sag. Men der er ikke tvivl om, at staten bør gå ind og tage mere ansvar for gamle forureningssager.
Han øsnker at miljøministeren fortæller, hvad staten skal gøre når deponeringen har fundet sted for mange år siden, og virksomheden i øvrigt har fulgt alle regler og tilladelser.
- I dag er det sådan, at kun når en virksomhed er gået konkurs, som i tilfældet med Proms, har staten pligt til at betale for oprydningen, siger Mogens Nørgaard Pedersen.
Fakta
Grindstedværket fik mellem 1956 og 1973 lov til at deponere spildevand fra medicinproduktion i plantagen. Udkørslen blev standset efter advarsel fra Sundhedsstyrelsen, men da var omkring 300.000 ton allerede deponeret under klitplantagen. Spildevandet var forurenet med kulbrinter, klorerede opløsningsmidler og kviksølvforbindelser.
I 1987 vedtog Ribe Amt en plan for, hvordan den forurenede jord kunne graves op og lægges i et specialbygget depot. Prisen ville være omkring 20 millioner kroner. Men hverken staten, amtet eller Danisco mener de skal betale for oprydningen.
En undersøgelse foretaget af Ribe Amts spildevandskontor for to år siden konkluderede, at der årligt løber 100 ton spildevand fra depotet ud i Vesterhavet. Dyrelivet er uddødt i den sydlige del af området.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
