dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister i strid med bibliotekslovens ånd

Karenstid på bibliotekernes musikudlån strider mod bibliotekslovens ånd, mener Danmarks Biblioteksforening
15. NOV 2004 11.23
Der skal fremover gå fire måneder før ny dansk og udenlandsk musik må udlånes på bibliotekerne, hvis det står til Kulturminister Brian Mikkelsen. Tanken er, at en karenstid på fire måneder vil stimulere musiksalget og mindske piratkopieringen.

Danmarks Biblioteksforening er uenig med Kulturministeren.
- Unge mennesker vil ikke vente fire måneder på at høre den nye musik. Kan de ikke låne musikken på biblioteket, vil karenstiden tværtimod anspore til mere piratkopiering, siger Danmarks Biblioteksforenings direktør Winnie Vitzansky.
- Jeg forstår godt, at man vil den ulovlige kopiering til livs, men dette er ikke vejen frem. Ønsket om at indføre fire måneders karenstid er i direkte strid med intentionerne i Biblioteksloven, som ligestiller alle medier på bibliotekerne. Karenstiden vil desuden være i konflikt med lovens krav til bibliotekerne om aktualitet i materialevalget.

Kulturministerens udkast til bekendtgørelsen bliver nu sendt i høring. Her vil Danmarks Biblioteksforening udtrykke sin klare modstand mod ideen om karenstid, som også vil være en svækkelse af borgernes frie og lige adgang til information.
- Indføres der karenstid på bibliotekernes musikudlån bliver borgere, der inspireres af musik, stillet ringere end borgere, der inspireres af det trykte ord. Intentionen bag vores fremsynede bibliotekslov var netop at sikre, at borgerne var ligestillede uanset deres medievalg. Derfor vil det være et stort tilbageslag, hvis der indføres karenstid på bibliotekernes musikudlån, mener Winnie Vitzansky. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-i-strid-med-bibliotekslovens-aand

GDPR