dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister: Kommune må gerne fyre tilsløret dagplejer

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) skærer igennem over for Odense Kommune i sagen om en niqab-klædt dagplejemor
22. JUN 2007 11.14
Kommunen vil fratage kvinden det offentlige tilskud, fordi hendes dragt dækker alt andet end øjnene, hvilket kommunen ikke finder foreneligt med at passe børn. Kommunen har været i tvivl om, hvorvidt den var på lovens grund. I et skriftligt budskab fra ministeren lyder det, at kommunen med de gældende regler har mulighed for at gribe ind, og at det bare gælder om at komme i gang. Det skriver Politiken.

Jane Jegind (V), rådmand i Odense, vil imidlertid gerne have en direkte skriftlig henvendelse, eftersom kommunens jurister ikke umiddelbart kan se, at kommunen har hjemmel til at fyre dagplejemoderen. Hun foreslår derfor, at kommunens og Familiestyrelsens jurister sætter sig sammen og finder en løsning.

Den opfordring tager ministeren op og erklærer, at hun vil invitere Odense Kommunes jurister til et møde med styrelsens jurister. Samtidig siger hun, at hun undrer sig over, at Odense ser problemer, hvor der ingen problemer er.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-kommune-maa-gerne-fyre-tilsloeret-dagplejer

GDPR