Det undrer miljøminister Lea Wermelin (S), at flere kommuner tilsyneladende ikke er gået i gang med at gennemgå de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder.
Det er områder tæt på boringer, hvor der kan være behov for at beskytte det grundvand, der pumpes op i boringen, mod pesticider og nitrat.
Kommunerne har frem til udgangen af 2022 til at sikre den nødvendige beskyttelse. Men allerede nu er der gjort status over det foreløbige arbejde, og den viser, at 41 kommuner endnu ikke har indrapporteret en risikovurdering af et eneste af deres beskyttelsesområder.
- Nu har vi fået den første status, og det går simpelthen for langsomt. Det har jeg tænkt mig at tage en dialog med kommunerne om, for jeg oplever, at rent drikkevand også står højt på borgmestrenes politiske dagsorden, siger miljøminister Lea Wermelin (S).
Ministeren fortæller, at ministeriet er ved at undersøge, hvorfor 41 kommuner ikke har meldt ind, at de er gået i gang med arbejdet endnu, og hvad det er udtryk for. KL-udvalgsformanden er ikke så bekymret:
- Det er vigtigt, at vi passer på grundvandet. Vi skal fortsat have rent drikkevand og forsyningssikkerhed i Danmark. Det værner kommunerne om. Forarbejdet er godt i gang i alle landets kommuner, og 1.900 drikkevandsboringer er allerede risikovurderet. Jeg kan godt forstå ivrigheden på Christiansborg, men i stedet for at tage den negative kasket på, vil jeg med glæde notere mig, at mere end halvdelen af landets kommuner har risikovurderet drikkevandsboringer, og at mange flere er i gang, siger formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL, Jacob Bjerregaard (S)
Stor indsats på kort tid
Risikovurderingerne er en del af en aftale, som den tidligere VLA-K-regering indgik om forbud mod at bruge sprøjtegift i nærheden af drikkevandsboringer. Aftalen går ud på, at der i hele landet indgås frivillige aftaler med dem, der ejer jorden omkring drikkevandsboringer. Altså de boringer, hvor der er nødvendigt at stoppe med at sprøjte. De frivillige aftaler tager hensyn til både drikkevandet og lodsejerne, der får en kompensation for at stoppe med at sprøjte.
Kommunerne har frem til 2022 til at sikre den nødvendige beskyttelse. Men selvom aftalen er fra 2019, kom vejledningerne til, hvordan dette skal gøres, først i juni 2020.
- De fleste kommuner har først kunne gå i gang med arbejdet, efter at vejledningerne udkom. Dvs. at vi på bare tre måneder allerede har vurderet 40 pct. af boringerne. Med den fremdrift vil stort set alle drikkevandsboringer være risikovurderet inden næste års indberetning. Kommunerne handler altså på opgaven, og de har gjort det hurtigt efter vejledningen til arbejdet var klar, siger Jacob Bjerregaard.
Han understreger desuden, at selvom 41 kommuner endnu ikke har indrapporteret nogle vurderinger af boringer, så er det ikke ensbetydende med, at arbejdet ikke også her er i gang.
- Kommuner er i gang med arbejdet, men mange steder afventer man en politisk godkendelse af, om der skal laves en indsats eller ej som opfølgning på vurderingen. Systemet giver dog ikke mulighed for at svare, at man ”er i gang”. Samtidig er der tale om et kompliceret område, hvor kommunerne kan være i tvivl om, hvor omfattende risikovurderingen skal være. Derfor kan det tage lidt tid, før der bliver registreret noget.
ka / rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
