KØBENHAVN: Flere kommunalpolitikere tog i forbindelse med folketingsvalget orlov fra Borgerrepræsentationen i København for at føre valgkamp, mens de stadig modtog vederlag på 11.070 kr. månedligt samt diverse tillæg, skriver Berlingske. Blandt andre Alex Vanopslagh (LA), Marcus Knuth (V) og Karen Melchior (R) tog orlov.
Alle tre er enige i kritikken af, at man kan tage betalt orlov for at føre valgkamp, men peger også på, at det er praktisk talt umuligt at frasige sig vederlagene imens - i modsætning til i Folketinget. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser ikke, at der kan være behov for at lave reglerne om.
- Efter den seneste tids debat om fravær og vederlag vil jeg bede mit ministerium tage en drøftelse med KL og Danske Regioner i forhold til at give reglerne et servicetjek, siger hun til Berlingske.
Læs hele historien hos Berlingske her.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.