dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mobile computere giver ældreplejen mere tid

Håndholdte computere tjener sig selv hjem på blot et år
15. AUG 2005 11.04
Det er en så god investering at udstyre den kommunale hjemmepleje med håndholdte computere, at pengene til udstyret er hentet hjem på et år. Personalet får desuden mere tid hos de ældre, og der sker færre fejl. Det viser erfaringer fra seks kommuner.

Det seneste år har kommunerne Hillerød, Værløse, Nakskov, Slagelse, Bjerringbro og Purhus udviklet og afprøvet nye mobilteknologiske løsninger. Bag projektet står Socialministeriet, KL, Den Digitale Taskforce og Videnskabsministeriet.

Papir og gule lapper
- Næsten samtlige danske kommuner har elektroniske omsorgsjournaler, som indeholder oplysninger om den ældres behov ? medicin, sygdomme og plejeaftaler. Den information har plejepersonalet i dag ikke adgang til, når de er ude på besøg. De må i stedet bruge papir og gule lapper. Det er simpelthen ikke tidssvarende. Vi står over for at fremtidssikre ældreplejen med ny teknologi, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V) i en kommentar.

- For de ældre betyder computeren større tryghed. De kan følge med, mens journalen udfyldes. Samtidig mindskes risikoen for fejl, når hjemmesygeplejersken har direkte adgang til oplysningerne. De ældre får øget service, da personalet altid er opdateret. For eksempel kan morgensygeplejersken se i journalen online, hvis den ældre er faldet om natten, siger socialministeren.

Socialministeriet udsender nu pjecer med business cases og gode råd til kommunalpolitikere og forvaltninger landet over, så flere kommuner kan drage nytte af erfaringerne, når de står over for fremtidens IT-investeringer.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mobile-computere-giver-aeldreplejen-mere-tid

GDPR