Statsminister Mette Frederiksen (S) skal mødes med kong Frederik onsdag klokken 10.15, hvor hun vil orientere kongen om resultatet af folketingsvalget samt om den parlamentariske situation.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.
Det er forventningen, at statsministeren på mødet vil indgive regeringens afskedsbegæring. Gør hun det, er det normalt sådan, at statsministeren samtidig opfordrer kongen til at indkalde partierne, der er blevet valgt ind i Folketinget.
Så kan en kongerunde indledes.
Her peger hvert parti på, hvem de mener, der bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes. Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.
Der skal nogle gange flere kongerunder til, før der kan dannes en regering.
Det kan også meget vel blive tilfældet denne gang, hvor flere partiledere, herunder Mette Frederiksen, har sagt, at det ser svært ud.
- Der er ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at danne en regering, sagde hun natten til onsdag i en tale til Socialdemokratiets valgfest på Christiansborg.
Afhængige af Moderaternes mandater
Ved tirsdagens folketingsvalg blev der ikke skabt et flertal bag nogen af de traditionelle blokke. Både rød og blå blok ser derimod ud til at være afhængige af Moderaternes mandater.
Partier i denne situation kaldes typisk kongemagere, fordi de kan vælge, hvem der får regeringsmagten.
Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater, og blå blok har 77 mandater.
Et flertal i Folketinget kræver 90 mandater. En regering behøver ikke at have et flertal bag sig. Den må bare ikke have et flertal imod sig.
Selv om både statsministeren og partilederne for Folketingets partier skal lægge vejen forbi kongen, og selv om det kaldes en kongerunde, har kong Frederik ingen reel magt eller indflydelse i forbindelse med processen.
Hans rolle er derimod af formel karakter. Det er den, selv om kongerunderne er blevet mere indviklede med tiden, hvor flere partier sætter betingelser for at pege på en bestemt forhandlingsleder.
Det kan være, at vedkommende skal undersøge muligheder for en bred regering, mens andre kræver muligheden for en smal regering undersøgt. Det kan også være krav til, hvilken politik en kommende regering skal føre.
Den danske præsident for Højesteret har i bogen "Dansk statsret" beskrevet, at den parlamentariske historie vidner om, at der kan være mangeartede hensyn bag, hvem partierne peger på, "herunder også et ønske om at vinde tid, spille andre partier af banen eller i det hele taget kaste grus i maskineriet".
Følg valgresultaterne i tal og grafikker på vores særlige FV26-side her.
Læs tidligere artikler om folketingsvalget under temaet FV26 her.
Opdateret kl. 10.10.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
