Fremover kun én elev- og uddannelsesplan på. 8. og 9. klassetrin, lettere fraværsregistrering og mindre bureaukratisk adgang til specialundervisning
Som indsats hen imod mindre bureaukrati i folkeskolen skal kommunerne nu kunne søge om frikommunestatus. Samtidig vil forligspartierne bag folkeskoleloven åbne op for forsøg med lokale løsninger med bl.a. elevplaner, lyder det fra Undervisningsministeriet.
Partierne er også blevet enige om, at der fremover kun skal være én elev- og uddannelsesplan på. 8. og 9. klassetrin, lettere fraværsregistrering og mindre bureaukratisk adgang til specialundervisning.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har besøgt folkeskoler over hele landet for at få konkrete input fra lærere og skoleledere til at afbureaukratisere skolerne. Samtidig nedsatte han Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen, også kaldet ”Monsterudvalget.” Det fik til opgave at komme med forslag til forenkling af regler og til, hvordan unødvendigt bureaukrati på folkeskoleområdet kan fjernes.
Udvalget kom i juni med en række forslag, som undervisningsminister Bertel Haarder nu har fået grønt lys fra forligspartierne til at udmønte. Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er enige om, at en del af forslagene umiddelbart bliver gennemført. Samtidig bliver der – som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram - åbnet for, at der kan laves forsøg med lokale løsninger blandt andet med elevplaner og kvalitetsrapporter.
De områder, der nu sker ændringer på, er:
Elevplaner
Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan slås på 8. og 9. klassetrin sammen i ét dokument med navnet elev- og uddannelsesplan. Den skal indeholde en evalueringsdel og en vejlednings- og uddannelsesdel. Uddannelsesbogen afskaffes i øvrigt.
Desuden skal der laves et inspirationskatalog, så skolerne får hjælp til at finde gode, lokale løsninger, som ikke bliver for bureaukratiske.
Der bliver endvidere åbent for forsøg, således at man lokalt kan fravige de gældende regler som led i at afprøve lokale løsninger.
Henvisning til specialundervisning
Henvisning til specialundervisning inden for skolens matrikel kan i dag kun ske, hvis eleverne forinden er blevet undersøgt af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det kan betyde, at der går lang tid, før en elev får hjælp. Nu skal skolerne kunne tilbyde specialundervisning og hjælp uden at indhente en pædagogisk-psykologisk udtalelse, hvis skole og forældre er enige om det.
Procedurer ved fritagelse for test og prøver m.v.
Når en elev skal fritages fra test og prøver eller skal aflægge prøver på særlige vilkår, kan det i dag kun ske efter, at pædagogisk-psykologisk rådgivning har været inddraget. Det kan forlænge processen. Nu skal der ikke indhentes en pædagogisk-psykologisk udtalelse, hvis skolen og elevens forældre er enige om, at eleven skal fritages eller aflægge prøve på særlige vilkår.
Fraværsregistrering
Den daglige registrering af fravær i klasserne fortsætter, men nu er det kun bekymrende fravær, der skal indberettes til kommunen. Bekymrende fravær er af en karakter, som kan give anledning til initiativer fra kommunen i forhold til den enkelte elev.
Fælles Mål
Læseplaner (der beskriver indholdet af undervisningen) og beskrivelser (der beskriver udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for det enkelte fag) lægges nu sammen i ét dokument.
Kvalitetsrapporter
Fristerne for kvalitetsrapporterne bliver ændret fra i år. Tidligere skulle de være færdige før 15. oktober. Den frist er nu rykket frem til 31. december. Kommunalbestyrelsen skal have fulgt op på rapporterne og vedtaget de nødvendige handlingsplaner senest 31. marts året efter.
På dette område bliver der også lavet et inspirationskatalog. Det skal være en hjælp til at finde gode, lokale løsninger til arbejdet med at tilrettelægge og udarbejde kvalitetsrapporter.
Det præciseres, at kommunalbestyrelsens redegørelse kun skal omfatte handlingsplaner, kommunalbestyrelsen har sat i værk som opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Endvidere bliver der åbent for forsøg, således at man lokalt kan fravige de gældende regler som led i at afprøve lokale løsninger.
Udvalget har bestået af repræsentanter fra KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund, BUPL – Forbundet for pædagoger og klubfolk samt Danske Skoleelever.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.