DEBAT: Tvangsfjernelse af pige var forberedt, men smuldrede, da familien flyttede midt i kommunesammenlægningens administrative kaos, skriver tidligere socialrådgiver og kommunalpolitiker Orla Lund
AALBORG: Jeg tror det er på tide, at offentligheden må indstille sig på, at der tid efter anden opstår den slags sager, om overgreb mod børn, som vi senest har været vidne til i Aalborg og for et par år siden i Tønder.
Jeg erindrer tilbage i 70’erne at der var en såkaldt 'Bremssag', hvor et par af det bedre borgerskab, igennem år havde vanrøgtet deres adoptivbørn, uden at socialforvaltningen greb ind. Dengang blev der fra politikernes side strammet vældigt op, uden at det satte sig nævneværdigt spor i behandlingen – eller nærmere manglende behandling – i sager om vanrøgt af børn.
I den konkrete sag fra Aalborg, fremgår det at Helsingør kommune var langt fremme med forarbejdet til en tvangsanbringelse af pigen, men da forældrene flyttede til den lille kommune Sejlflod, sendte man akterne dertil. Sandsynligvis med et lettelsens suk!!
Beklageligvis sammenfaldende med kommunesammenlægningen, så det må formodes at sagen ”druknede” i Sejlflod, i det administrative kaos der fulgte! Men det kunne muligvis være undgået!!
Hvis Helsingør Kommune havde kontaktet Sejlflod, aftalt med dem, at de færdiggjorde tvangsanbringelsessagen til forelæggelse for børne- og ungeudvalget i Sejlflod.
Hvis sagsbehandleren derpå tog over til Sejlflod med hele materialet.
Hvis børne- og ungeudvalget i Sejlflod så efterfølgende havde truffet en beslutning om tvangsanbringelse.
Så havde offentligheden formentlig ikke hørt om den sag. Se det er ikke teori.
Dette praktiseredes – indimellem - i den gode kommune, hvor jeg i 26 år arbejdede bl.a. med svære tvangsanbringelsessager. For det er jo ikke noget nyt, at der er familier der flytter land og rige rundt, for at undgå at socialforvaltningen anbringer deres barn/børn.
Fra tidligere kolleger ved jeg desværre, at det er svært at rekruttere erfarne socialrådgivere til de stillinger, hvor man beskæftiger sig med tvangsanbringelsessager.
Arbejdet er belastende psykisk, administrativt tungt. Man kan komme ud for voldelige klienter. Muligvis blive udsat for nogle af de foreninger, der har sat sig som mål at forhindre socialforvaltningen i at foretage en tvangsanbringelse.
Man kan måske gøre det lidt bedre, hvis man laver særlige grupper af medarbejdere, som udelukkende tager sig af disse sager – hvis man da kan få nogen til dette arbejde!!
Det kan jeg forstå man nu vil lave i Aalborg. Men uanset hvad man gør og hvem der skal tage sig af arbejdet, vil det altså ikke ændre på at der vil dukke sådanne sager op i fremtiden.
Orla Lund, Auning, tidligere medlem af Sønderhald Byråd
Jeg erindrer tilbage i 70’erne at der var en såkaldt 'Bremssag', hvor et par af det bedre borgerskab, igennem år havde vanrøgtet deres adoptivbørn, uden at socialforvaltningen greb ind. Dengang blev der fra politikernes side strammet vældigt op, uden at det satte sig nævneværdigt spor i behandlingen – eller nærmere manglende behandling – i sager om vanrøgt af børn.
I den konkrete sag fra Aalborg, fremgår det at Helsingør kommune var langt fremme med forarbejdet til en tvangsanbringelse af pigen, men da forældrene flyttede til den lille kommune Sejlflod, sendte man akterne dertil. Sandsynligvis med et lettelsens suk!!
Beklageligvis sammenfaldende med kommunesammenlægningen, så det må formodes at sagen ”druknede” i Sejlflod, i det administrative kaos der fulgte! Men det kunne muligvis være undgået!!
Hvis Helsingør Kommune havde kontaktet Sejlflod, aftalt med dem, at de færdiggjorde tvangsanbringelsessagen til forelæggelse for børne- og ungeudvalget i Sejlflod.
Hvis sagsbehandleren derpå tog over til Sejlflod med hele materialet.
Hvis børne- og ungeudvalget i Sejlflod så efterfølgende havde truffet en beslutning om tvangsanbringelse.
Så havde offentligheden formentlig ikke hørt om den sag. Se det er ikke teori.
Dette praktiseredes – indimellem - i den gode kommune, hvor jeg i 26 år arbejdede bl.a. med svære tvangsanbringelsessager. For det er jo ikke noget nyt, at der er familier der flytter land og rige rundt, for at undgå at socialforvaltningen anbringer deres barn/børn.
Fra tidligere kolleger ved jeg desværre, at det er svært at rekruttere erfarne socialrådgivere til de stillinger, hvor man beskæftiger sig med tvangsanbringelsessager.
Arbejdet er belastende psykisk, administrativt tungt. Man kan komme ud for voldelige klienter. Muligvis blive udsat for nogle af de foreninger, der har sat sig som mål at forhindre socialforvaltningen i at foretage en tvangsanbringelse.
Man kan måske gøre det lidt bedre, hvis man laver særlige grupper af medarbejdere, som udelukkende tager sig af disse sager – hvis man da kan få nogen til dette arbejde!!
Det kan jeg forstå man nu vil lave i Aalborg. Men uanset hvad man gør og hvem der skal tage sig af arbejdet, vil det altså ikke ændre på at der vil dukke sådanne sager op i fremtiden.
Orla Lund, Auning, tidligere medlem af Sønderhald Byråd
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
