Står politikerne fast på den stramme fortolkning, skal fx sosu-assistenterne i Hedensted Kommune hver dag en omvej hjem over plejecenteret for at lægge deres DPA-vagtplansmobiltelefon fra sig - som de måske taler privat i for 50 kr. om året - hvis de skal undgå multimedieskatten.
Det er hul i hovedet, men dog ikke det værste, mener personalechef Jesper Holm i Hedensted Kommune.
- Den her skat bryder med alt, hvad vi ellers har arbejdet med igennem årene for at skabe et fleksibelt arbejdsliv, siger han til DJØF-bladet.
Og så er den totalt fordelingspolitisk skæv, fordi man bliver sat til 5000 kr. i skat, selvom der bruges langt flere penge.
Hedensted har dog ikke opgivet kampen.
- Vi arbejder på et alternativt forslag til politikerne, røber Jesper Holm.
Forslaget om multimedieskatten
* Lønmodtagere skal fra 2010 betale skat af 5.000 kr. (svarende til op til 2.600 kr. i skat), hvis de har pc, internet eller telefon stillet til rådighed af deres arbejdsgiver.
Det gælder uanset:
* Om det stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, eller man selv har bidraget gennem en såkaldt bruttotrækordning.
* Om det er en nødvendighed for jobbets udførelse eller et tilbud i form af et personalegode.
* Om det er udstyr, fx en bærbar pc eller mobiltelefon, man kun tager med hjem en gang imellem.
* Beløbet på de 5.000 er fast uanset, hvor meget udstyr, der er tale om. Hidtil er fri telefon blevet beskattet af et standardbeløb på 3.000 kr., mens pc og internet er blevet friholdt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.